Pressemeddelelse fra Kron Kommunikation
Gæsterne kan nyde den eksklusive oplevelse at bo smukt i naturen med alle bekvemmeligheder med god samvittighed, da bæredygtigheden er tænkt ind fra starten hos de overnatningssteder, som åbner med nyheder denne sommer. Mange steder kan man få en fornemmelse af at have det hele for sig selv, da overnatningsstederne ligger afsides med udsigt til den urørte natur.
“Fællesnævneren for de nye naturnære overnatningssteder, der nu åbner, er bæredygtighed og komfort. Vi har i mange år arbejdet meget aktivt med at udvikle og tilbyde oplevelser, der er bæredygtige og holdbare på den lange bane. Danskerne er nogle af de turister, der er særligt interesseret i de innovative, naturnære og anderledes overnatninger, og nu er der endnu mere at komme efter inden for den kategori her i Vestsverige,” siger Fredrik Lindén, administrerende direktør for Turistrådet Västsverige.
Årets nyheder inden for unikke overnatninger spænder over steder, hvor man bor helt afsondret i naturen, overnatter i trætoppene, overnatning på en tømmerflåde, til B&B, der satser på overnatning så langt ud i skærgården, som man kan komme, ved Sveriges første og eneste maritime nationalpark Kosterhavet.
Tre nyheder med unikke overnatningsmuligheder i Vestsveriges natur
NYHED: INFOREST – Tiny House Rufus med fokus på innovation og bæredygtighed
Minihuset Rufus ligger afsondret midt i skoven uden for byen Hjo i nærheden af vandreruten Västra Västerleden. Opholdet her giver en naturnær oplevelse med fokus på innovation og bæredygtighed med et minimalt klimaaftryk. Man bor adskilt fra den stressede omverden i tæt kontakt med naturen. Minihuset er off the grid og selvforsynende med solenergi. Indretningen består af naturmaterialer som svensk fyrretræ på væggene, massive svenske trægulve og et specialbygget køkken i træ. Alt sammen i en let, skandinavisk tone. Rufus giver en eksklusiv oplevelse af at have hele naturen for sig selv. Huset har plads til to personer.
Læs mere om
NYHED: Nyt minihus oppe i træerne hos Islanna Trädhotell
Denne sommer åbner Islanna Trädhotell et tredje hus oppe i træerne. Det nye hus, der heder Himlajord, er en tro kopi af ejernes eget bolighus nede på jorden. En klassisk svensk hytte, rødt med hvide detaljer og flot træarbejde. Det er bygget af bæredygtige materialer og indrettet med genbrugsmøbler. Træhushotellet har også husene Andrum og Sjunde Himlen, som er placeret seks-syv meter oppe i de store egetræer. Her vugges man i søvn af vinden. Morgenmaden serveres i en kurv, som hejses op i huset om morgenen. Islanna Trädhotell ligger i nærheden af Hornborgasjön og vandreruten Pilgrimsruten mellem Falköping og Varnhem.
Læs mere om
NYHED: Kläpphagen Boutique B&B
Nyåbnede Kläpphagen Boutique B&B ligger naturskønt i den vestsvenske skærgård på øen Koster. Det nye boutique B&B med seks lækre lejligheder med terrasse og tekøkken er opført i genbrugt materiale fra den gamle gård, der oprindeligt lå her. Desuden er der to glampingtelte og et hyggeligt stuehus i to etager med plads til fem personer. Kläpphagen tilbyder ikke kun smuk overnatning, men har også restaurant, bar og gårdbutik. Et bryggeri er også på vej. Restauranten har fokus på bæredygtighed, og her laver man mad over åben ild af lokale råvarer. På øen Koster kan man vandre, cykle i naturen, besøge Sveriges eneste maritime nationalpark med undervandsstier og besøgscenter Naturum Kosterhavet, tage på guidede bådture og sejle i kajak.
Læs mere om
NYHED: Overnatning på en tømmerflåde
Matros Martinsson er et bådehus på en tømmerflåde i havet og er det seneste tilbud fra Lagunen Camping i Strömstad ved Kosterhavet. I bådehuset sover man komfortabelt i en dobbeltseng med fantastisk havudsigt. Om dagen kan man tage på sejl- eller fisketur i den båd, der hører med, og fiskeudstyr følger også med. Fisken kan tilberedes i det udendørs køkken, og derefter kan måltidet nydes på solterrassen med panoramaudsigt. Solterrassen er også udstyret med badestige, så man nemt kan tage en dukkert.
Matros Martinsson var sømand og derefter grundlæggeren af Lagunen Camping. I bådehuset kan man få den spændende historie om hans liv. Hos Lagunen Camping har man stort fokus på bæredygtighed, og solcellerne på campingens hytter producerer el til alle hytter og værelser på campingen.
Læs mere om
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge,forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her:
Relaterede links
Kontakt:
Senior Advisor Anna Kron Boysen tlf.: +45 26 16 13 76 email: akb@kronkommunikation.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **