Pressemeddelelse fra Nemlig.com
Siden samarbejdet ophørte, har Intervare og datterselskabet
tegnet overenskomst med 3F på transportområdet, og nu har Københavns Kommune også indgået et forlig med Intervare om de økonomiske udeståender, der var mellem parterne.Stefan Plenge, der er administrerende direktør i Intervare, er tilfreds med det indgåede forlig.
” Nu lægger vi denne strid med Københavns Kommune bag os, og jeg er sikker på, at vi igen i fremtiden kan få et godt og konstruktivt samarbejde. Det er ingen hemmelighed, at jeg også er glad for den overenskomst, som vi har indgået med 3F på transportområdet og som dækker både Intervare og
.” siger den administrerende direktør i Intervare.Dermed kan Intervare i lighed med andre aktører nu byde ind på opgaven med at levere dagligvarer til visiterede borgere i Københavns Kommune under vilkårene i det eksisterende udbud.
Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) udtaler:
“Intervare har indgået overenskomst med 3F, og vi har indgået forlig med Intervare om de økonomiske udeståender. Begge dele var forudsætninger for, at Intervare igen kan blive leverandør til os i Københavns Kommune. Det håber jeg, at de bliver igen, for på trods af de uenigheder, vi har haft, har Intervare leveret dagligvarer til ældre og sårbare københavnere i 20 år”, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Københavns Kommunes socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) udtaler:
“Vi skal sikre, at Københavns Kommune kun samarbejder med virksomheder, hvor de ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er en rettesnor, som vi ikke skal eller må gå på kompromis med. Derfor er jeg også glad for, at Intervare har indgået en aftale med 3F, som sikrer chaufførernes ordentlige løn- og arbejdsvilkår,” siger Karina Vestergård Madsen (Ø).
Stefan Plenge supplerer:
“Jeg er helt enig i, at vi nu trækker en streg i sandet og ser fremad. Og uden at love for meget, kan jeg da sige, at vi selvfølgelig vil kigge grundigt på mulighederne for igen at påtage os opgaven. Vi har leveret i Københavns Kommune i mere end 20 år, så det kan da sagtens være, at det bliver til 20 mere,” siger Stefan Plenge.
Kontakt:
Cathrina Dybdahl tlf.: 51767292 email: cd@ulvemanborsting.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **