PRM / Kazimir Malevitj’ ukrainske identitet

    Pressemeddelelse fra Ukraine House in Denmark

    “Samtalen om Kazimir Malevitj er den første i en lang række, som vi vil organisere i Ukraine House i Danmark. Det er meget vigtigt at arbejde med afkolonisering hos det ukrainske og danske publikum. Rusland udøvede sin imperielle magt ved jævnligt at omskrive historien, ødelægge folks liv og tilegne sig hundredvis af kunstneres navne. Nu er det vores pligt at undersøge og tage ved lære af tidligere tiders erfaringer. Vi vil kun kunne opbygge varig fred og en fælles fremtid ved at lægge vores lid til en sand forståelse af historien,” udtalte Nataliia Popovych, formand for Ukraine House i Danmark, før arrangementet.

    Her er nogle centrale nøglepunkter fra foredraget:

    • Kazimir Malevitj blev født i Kyiv i en adelig katolsk familie af polsk oprindelse og tilbragte sin barndom, indtil han blev 18 år gammel, i den ukrainske provins. Han tilværelsen blandt ukrainske bønder i høj grad. I sin selvbiografi skrev han: “Ukrainske bondekvinder var mine første kunstlærere”.
    • I 1895-1896 mødte han Mykola Murashko og Mykola Pymonenko, de første professionelle kunstnere i hans liv. “Jeg tog til Kyiv for at se Pymonenko. Jeg var dybt imponeret over hans malerier. Han viste mig sit Hopak-maleri (ukrainsk traditionel dans). Jeg var fascineret af alt, hvad jeg så i hans værksted. Utallige staffelier og skildringer af det ukrainske liv på hvert eneste maleri,” – skrev Malevitj senere.
    • Familien Malevitj flyttede til Kursk i 1897. Senere rejste Kazimir til Moskva for at blive et af de mest aktive medlemmer af avantgardebevægelsen. På det tidspunkt var professionel kunstuddannelse kun tilladt i Moskva og Sankt Petersborg. Det var den måde, det russiske imperium sugede talenter ud fra hele landet og placerede dem i hovedstaden til gavn for imperiet. 
    • I 1915 tegnede han den ikoniske sorte firkant og grundlagde suprematismen – en hidtil uset abstrakt kunst, der afspejler sig i enkle geometriske former og primærfarver. 
    • Den sorte firkant blev udsat for masser af kritik. Faktisk var det en triptyk – der var også den sorte cirkel og det sorte kors. Malevitj lavede desuden en brochure med titlen “Fra kubisme og futurisme til suprematisme”, hvor han forklarede, hvad han mente. Han fik mange dårlige anmeldelser, men mange mennesker accepterede den nye kunst. 
    • Kazimir Malevitj besøgte sin familie i Ukraine i 1927. Han mødte kunstnerne Andriy Taran og Lev Kramarenko, som han kendte i forvejen. Kunstnerne overbeviste Ivan Vrona, rektor (leder) af Kyivs Kunstinstitut, om at skrive til folkekommissæren for uddannelse, Mykola Skrypnyk, og få tilladelse til at tilbyde Malevitj et job på instituttet.
    • Mellem 1928 og 1930 underviste Kazimir Malevitj og arrangerede workshops i eksperimentel billedkunst og rådgav om undervisningsmetoder på Kyivs Kunstinstitut.
    • På hans dør på Kyivs Kunstinsitut var der et skilt, hvor der stod “Her kurerer jeg de studerende for realisme”. 
    • Ukraines førende kunstpublikationer, såsom det futuristiske tidsskrift Nova Generatsiya (Ny Generation) i Kharkiv og det Kyiv-baserede Almanakh-Avanhard (Avantgarde Almanach), udgav en række af hans artikler. 
    • I 1930 havde Malevitj den sidste individuelle udstilling i sin levetid på Kyiv Fine Arts Gallery. Men det politiske klima i Ukraine ændrede sig hurtigt i 1930.
    • Under sit forhør hos United State Political Department (organisationen i Sovjetunionen, før KGB blev grundlagt) angav han sin nationalitet som ukrainsk.
    • I september 1930 blev Malevitj tilbageholdt for anden gang og tilbragte flere måneder i fængsel mistænkt for spionage. Fængselsopholdet forårsagede en sygdom, der senere førte til kræft, som førte til kunstnerens død i 1935. 
    • Kazimir Malevitj forberedte sin egen begravelse på forhånd og tegnede sin kiste i suprematistisk stil. I testamentet stod der, at han ville bygge en lodret arkhitekton med et teleskop, så alle kunne se Jupiter. 

    I slutningen af 2015 blev nye dokumenter om Malevitjø livsperiode i det sovjetiske Ukraine udgivet i Tetyana Filevska’s bog “Kazimir Malevitj: Kyiv-perioden 1928-1930”.  Det unikke materiale blev opbevaret i Marian Kropyvnytsky-familiens familiearkiver i over 80 år. 

    Da Tetyana Filevska talte om sin egen måde at opdage Kazimir Malevitj på, indrømmede hun, at hun for 15 år siden ikke engang vidste, at denne store kunstner var født i Kyiv og havde så stor en forbindelse til Ukraine. Der var ingen information, og Rusland havde allerede koloniseret hans arv.

    “Det var i 2008, jeg var allerede færdiguddannet fra det filosofiske fakultet i Kyiv, og jeg var meget interesseret i kunst.  Ved et tilfælde fandt jeg ud af, at Malevitj var født i Kyiv. Og jeg kunne bare ikke tro, at jeg ikke havde fået nogen af disse oplysninger i min uddannelse på gymnasiet eller i min universitetsuddannelse. Desuden er mit universitet det, der ligger ved siden af den gade, hvor han blev født. Så jeg besluttede, at jeg var nødt til at gøre meget mere for, at andre kunne lære om det,” forklarer Tetyana Filevska. 

    Siden da har hun skrevet bogen “Kazymyr Malevych: Kyiv Period 1928-1930” og holdt en række foredrag om kunstneren. I 2016 organiserede Tetyana en international konference “Kazymyr Malevych: the Kyiv Aspect” og udgav et redigeret bind med samme titel i 2018.

    I øjeblikket er Ukraine på vej til at grundlægge Malevych Non-Museum, som vil omfatte et udstillingssted, et ukrainsk avantgarde-forskningscenter og et laboratorium for samtidskunst.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13700013&publisherId=13561228&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **