Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer
Kantineprisen 2023 er i år en del af Sol over Gudhjem, hvor de nominerede skal dyste i en Cook Off. Her er fokus på det gode måltid, smag og brugen af økologiske og lokale produkter. Vinderen af Cook Off vinder ikke automatisk Kantineprisen, men har dog en indvirkning på, hvem der i sidste ende løber afsted med Kantineprisen 2023.
I bedømmelsen vurderes kantinerne ud fra forskellige kriterier og bedømmelsesprocesser, der omfatter et præsentationsbesøg, jurybesøg samt antallet af point fra Cook Off-delen af konkurrencen. Hver af disse elementer bidrager til kantinernes samlede pointscore, som afgør den endelige vinder.
Den endelige vinder af Kantineprisen 2023 offentliggøres til Landbrug & Fødevarers årlige arrangement, Fødevaredagen, som afholdes den 19. september 2023 på Hindsgavl Slot.
Udvalgte regler for hovedelementer i retten:
- Minimum én økologisk grøntsag fra Gartnerhjælpen – Dansk Cater
- Havgus 12 eller Kefir fra Arla Unika
- Signaturbrød Sol over Gudhjem fra Schulstad
- Retten skal holde sig indenfor retningslinjerne for det økologiske spisemærke i sølv
- Retten skal være vegetarisk
Der uddeles præmier i forbindelse med Cook Off, hvor vinderne modtager et års medlemskab af Sol over Gudhjem Kaffeklubben samt et indgraveret sølvfad fra Kay Bojesen.
De dystende parter i Cook Off er:
- Gorrissen Federspiel, København, køkkenchef Stefan Hansen og team
- Det Europæiske Miljøagentur, København, køkkenchef Pii Vesterlund Larsen og team, LOCA Gruppen
- Rambøll A/S, Aarhus, køkkenchef Brian Sylvest Pedersen og team, ISS A/S
Kantineprisen er sat i verden for at sikre kontinuerlig udvikling i branchen og hylde dem, der går forrest for at udvikle deres køkken og spiseoplevelse. Kantinebranchens talenter rykker og fortjener anerkendelse for deres mange gastronomiske talenter.
Kontakt:
Cathrine Tornkvist Sørensen, Markedskonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf.: 40294877 eller mail ctso@lf.dk – eller Jane Korsgaard, Afdelingskoordinator i Landbrug & Fødevarer, tlf.: 25523091 eller mail jko@lf.dk.
Find pressemateriale og logo til download på https://goderaavarer.dk/priser/pressemateriale-kantineprisen-2023. Billeder uploades snarest.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **