Pressemeddelelse fra Sund & Bælt
Arbejdet med at bevare elementfabrikken øst for Rødbyhavn på Lolland har nået en ny milepæl: Sund & Bælt har færdiggjort den miljøkonsekvensvurdering, som skal udgøre grundlaget for den politiske beslutning om hvorvidt tunnelelementfabrikken skal bevares. Nu sendes rapporten i offentlig høring.
Miljøkonsekvensvurderingen omhandler de miljømæssige virkninger af at bevare elementfabrikken, og bæredygtigheden ved bevarelse af den store elementfabrik med tilhørende arbejdshavn, der vil kunne sikre billiggørelse af kommende infrastrukturprojekter og arbejdspladser på Lolland og i regionen i øvrigt.
Påvirkning af miljøet undersøges grundigt
Miljøkonsekvensrapporten vurderer alle miljøpåvirkninger, der er forbundet med en fortsat benyttelse og drift af elementfabrikken.
Hvis det besluttes politisk at bevare fabrikken, vil de hidtil planlagte miljømæssige tiltag, som f.eks. støjvolden omkring det samlede produktionsområde, blive bevaret for fortsat at sikre, at beboere og sommerhusområdet ikke udsættes for støj ved en forsat drift af fabrikken
Femern A/S er i henhold til den oprindelige VVM-godkendelse af projektet forpligtet til at etablere erstatningsnatur, som følge af projektets miljømæssige påvirkninger. De miljømæssige foranstaltninger vil stadig blive gennemført, selv om fabrikken bevares. Det omfatter bl.a. 58,4 ha lysåben natur og seks vandhuller i området omkring elementfabrikken og på de nye landområder.
Den offentlige høring af miljøkonsekvensvurderingen løber indtil d. 18. august 2023. Der kan indsendes høringssvar til Trafikstyrelsen senest den 18. august 2023 til
cc med henvisning til journalnummer 2022-096653.Borgermøde og tilmelding
Sund & Bælt afholder borgermøde onsdag den 9. august kl. 17 i Bygherrecenteret i Rødbyhavn, hvor interesserede kan få yderligere oplysninger om fabrikkens bevarelse og rapportens resultater.
Tilmelding sker via Sund & Bælts
. Oplys venligst antal deltagere. Det vil også være muligt at deltage online. Dette kræver ikke tilmelding.Få mere at vide
Læs og .
Baggrund
Når produktionen af tunnelelementerne til Femern Bælt-byggeriet er færdiggjort, er elementfabrikken ved Rødbyhavn på Lolland planlagt til at skulle rives ned. Elementfabrikken udgør sammen med arbejdshavnen og en række tilknyttede faciliteter et stort, samlet produktionsområde øst for Rødbyhavn.
En bevarelse af produktionsområdet undersøges i henhold til Infrastrukturplan 2035, hvoraf det fremgår, at Sund & Bælt anmodes om at undersøge en bevarelse af elementfabrikken. Femern Bælt-forbindelsen etableres af Femern A/S, der er et datterselskab i Sund & Bælt.
Kontakt:
Chef for Koncernkommunikation Lene Gebauer Thomsen tlf.: +45 21 70 44 50 email: lgt@sbf.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **