Pressemeddelelse fra Fashion Forum / Copenhagen Fashion Week
“Modebranchens udfordringer og løsninger skal frem i lyset, og på Fashion Forum deler vi både succeser og nedture. Med vores nye visuelle identitet er vi endnu bedre klædt på til at kunne formidle til og om branchen til en endnu bredere læserskare – inklusiv dem, der ikke beskæftiger sig med mode, men som for eksempel ønsker at blive inspireret af branchens forretningsgange,” lyder det fra chefredaktør Carla Christine Bruus Aagaard-Strube.
Fashion Forum har eksisteret siden 2010 og er i dag en selvstændig enhed under Copenhagen Fashion Week, der i 2019 lancerede en ambitiøs strategi om at være internationalt agendasættende inden for branchens bæredygtige omstilling, DEI og talentudvikling.
lancerede i januar 2022 podcasten ‘Fashion Forum på Lyd’ og driver branchens største jobportal, hvor der publiceres mere end 1000 jobannoncer årligt.“Den danske modebranche har igennem særligt de sidste ti år ikke alene formået at markere sig internationalt for sit design, den har også lagt sig i front i forhold branchens grønne omstilling, diversitet, inklusion med videre. Men det er først for nyligt, at politikerne for alvor er kommet på banen, og derfor kan vi nu se ind i en fremtid, hvor der forhåbentligt bliver bedre rammer for at hjælpe branchen videre ad dette spor. Af denne grund er et medie som Fashion Forum, der bliver ved med at skrive om og skubbe til branchens omstilling og vidensdeling, vigtigt som aldrig før,” siger Cecilie Thorsmark, administrerende direktør for Copenhagen Fashion Week og Fashion Forum.
Fashion Forums nye identitet markerer desuden en række nye tiltag, der vil blive rullet ud løbende frem mod efteråret 2023. Allerede fra august vil alle anmeldelser under modeugen også være at finde på engelsk, ligesom alle artikler fremover opsummeres i et engelsksproget nyhedsbrev. Der er fortsat en stor international bevågenhed på dansk mode, og tiden er nu til at udvide Fashion Forum til et større publikum.
E-Types bag nyt univers med nik til modehistorien
“Fashion Forums nye identitet er en ode til modeindustrien og dens oprindelse – de grå faner illuderer modemagasinerne på hylderne, logoet runwayen og modellernes gang herpå. Det sorte og hvide univers med vores stramme Studio6-type er et udtryk, som er meget tro mod vores grafiske stil her i huset. Samtidig introducerer vi her de farvede blokke og colour pops, som dikteres af modebranchens egne billeder og derfor forandrer sig dynamisk med branchen selv,” siger Frederikke Fabricius, Partner & Director i E-types.
“Med en ny visuel identitet ønsker vi at markere en ny tid. E-types giver med designet af vores logo og layout et nik til den historie, vi bygger på. Til catwalk og modemagasiner, mens logoet samtidig er i fuld fart fremad mod en ny tid og en global industri ad en vej, der brolægges, mens den betrædes. En tid, hvor produktet nok er vigtigt, men i høj grad er båret frem af sin fortælling; sin produktion, sit materiale, sit aftryk i verden,” slutter chefredaktør Carla Christine Bruus Aagaard-Strube.
Fashion Forum blev lanceret under Danish Fashion Institute i 2010 med midler fra Kulturministeriet til at skabe vidensdeling i modebranchen. I dag drives det som en selvstændig enhed under Copenhagen Fashion Week og finansieres igennem Fashion Forums jobportal og annoncer.
Besøg det nye
Kontakt:
For spørgsmål, interviews mv. kontakt venligst:
chefredaktør Carla Christine Bruus Aagaard-Strube, tlf. 26850320, carla@fashionforum.dk eller redaktionschef Sofie Ringtved Jensen, tlf. 40409899, sofie@fashionforum.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **