PRM / Ny podcast-serie skal gøre ferieturen sjovere for børn på bagsædet

    Pressemeddelelse fra Circle K

    Udover de populære vittigheder, quizzer og røverhistorier, som de seneste to år er blevet lyttet til 370.000 gange, kommer Børn på Bagsædet som noget helt nyt også til at indeholde et nutidigt eventyr om LineLottes eventyrlige oplevelser på farten med sin moster.

    Den tidligere tv-vært Morten Resen fra GoLittle, som har produceret podcasten for Circle K, fortæller, at meningen med podcasten er at give børn mere ro og flere åndehuller på farten, uden at det behøver foregå på en skærm. 

    “Vi har skabt Børn på Bagsædet for at bidrage til at styrke børns fantasi og skabe rammerne for mere kvalitetstid sammen med mor og far på ferien. En lang køretur med en podcast i højtalerne er en perfekt mulighed for at lære og have det sjovt sammen”, fortæller Morten Resen.

    Især quizzerne og vittighederne er noget, som går rent ind hos det unge publikum og er medvirkende til en høj rating på over 4,4 ud af 5 mulige på nogle af de største podcast-tjenester. Samtidig er podcasten en rigtig god måde at være sammen på, når bilen ruller derudaf.

    Hæfte med sommeraktiviteter

    Ved besøg på en af Circle K’s 226 stationer over hele landet kan børnefamilier også hente et gratis 12-siders hæfte med sommeraktiviteter, som indeholder en masse sjove opgaver for børn, samt købe denne sommers børnemenu med mad, snacks og drikke for 39 kroner, hvoraf de fem kroner går ubeskåret til BørneTelefonen hos Børns Vilkår.

    “Når du køber sommerens børnemenu støtter du samtidig Børns Vilkår med fem kroner. På den måde er du med til at støtte BørneTelefonen og hjælpe sårbare børn og unge,” siger kampagneansvarlig Annette Mørkeberg fra Circle K.

    Børn på Bagsædet er gratis og de nye afsnit har premiere fra den 24. juni 2023, når skolernes sommerferie begynder, og kan høres i alle gængse podcast-apps. 

    Børn på Bagsædet kan også høres på: Circlek.dk/podcast

    Fakta

    • Børn på Bagsædet er Circle K ’s gratis podcast til børnefamilier.
    • Lyduniversets mest populære serie hedder ‘Køreturens Klogeste-quiz’, hvor man i familien kan konkurrere om at blive både bilens og køreturens klogeste. Der er også andre serier at lytte til  – bl.a. ‘Vittigheder til køreturen’ og ‘Røverhistorier’.
    • Podcasten er produceret af GoLittle og lavet så børn og voksne kan lytte sammen. 

    Kontakt:

    Kommunikationschef Kirsten Grumstrup tlf.: +45 2913 5551 email: pressedk@circlekeurope.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13696826&publisherId=13561423&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **