PRM / Timengo DPG indgår partneraftale med Atea om DPG Sikker Post løsningen.

    Pressemeddelelse fra Timengo DPG

    De store opdateringer til Digital post og senest sikker post, har skabt stort behov for at få løsninger implementeret, der både udnytter de nye muligheder, og sikrer uhindret drift efter 30 juni 2023. Med komplet dækning, på tværs af mit.dk, e-Boks digital post og sikker post, sikres kunderne adgang til alle de sikre digitale platforme der findes på det danske marked.

    Johnny Kjærgaard Larsen, Direktør for software salg i Atea Danmark, udtaler om samarbejdet:

    “En klar ambition for Atea er at tilbyde de bedste markedsrelevante løsninger til vores kunder. De nye platforme til digital Post og Sikker post, stiller nye krav til løsninger hos mange af vores kunder, og derfor er vi rigtig glade for, aftalen med Timengo DPG. Løsningen lever op til alle de krav, der er på tværs af offentlige og private virksomheder og vi ser frem til at kunne imødekomme kundernes behov sammen med Timengo DPG.

    Martin Lundsgaard, Timengo DPG siger om samarbejdet:

    “Vores mission i Timengo DPG er at levere 100% sikker kommunikation fra Microsoft miljøer til Danmarks sikre digitale infrastruktur. Med Atea, som partner, kommer Timengo DPG bredere ud på tværs af den offentlige og private sektor, netop nu hvor, Digital Post 3 og OCES3 har accelereret behovet for en let anvendelig og komplet løsning.”.

    Kontakt:

    Partner & CTO Martin Lundsgaard email: mlu@timengo.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13698468&publisherId=13561560&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **