Pressemeddelelse fra Dantaxi 4×48 A/S
Bæredygtig festivalkørsel: Roskilde Festivalen er ikke kun kendt for musik, atmosfære og samhørighed, men også for sin bevidsthed om miljø og bæredygtighed. Dermed falder det helt i tråd med festivalens værdisæt, at selskabets partner på taxiområdet, Dantaxi, i år forventer rekordmange elektriske taxikørsler. Ifølge selskabets kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg, er ambitionen, at cirka 40% af taxikørslen, fra festivalens taxipladser, i år vil være med nul-emsissions køretøjer:
“Årsagen er, at antallet af el-taxier i Dantaxi på bare et år næsten er fordoblet. Fra 300 el-taxier sidste sommer til over 530 i år. Vi har Danmarks største flåde af el-taxier, og dermed er det vores forventning, at vi kan levere et resultat, hvor 40% af taxikørslen fra Roskilde Festivalen er elektrisk.
Roskilde Festival er glade for partnerskabet
Det er andet år i træk, at Dantaxi og Roskilde Festivalen har partnerskab på taxiområdet. Partnerskabet betyder bl.a., at Dantaxi har eneret på kørsel fra festivalens to holdepladser. Hos Roskilde Festivalen siger teamchef Mette Dahl Rohdenwiller, at Dantaxis ambitioner om emissionsfrie taxier går i spænd med festivalens, og hun er spændt på resultatet, når antallet af kørte ture endeligt er gjort op:
“Vi er meget glade for at tage fat på det andet år i vores partnerskab med Dantaxi, som både er en lokal aktør, men også vil den grønne omstilling, lige som Roskilde Festival. I 2022 kørte Dantaxi over 5800 ture fra festivalpladsen, hvor omkring 25% var med elbiler. Dantaxis ambition om at levere 100 % emissionsfrie biler til festivalen i 2025 går helt i spænd med vores omstilling til en mere miljø- og klimavenlig festival. Vi er spændte på hvor mange ture i elbiler det bliver til i år.”
Over 1.000 taxier kan bidrage til taxidækningen af Roskilde Festivalen
Dantaxi er det lokalt forankrede selskab i Roskilde, hvor cirka 40 vogne har fast base i kommunen. I de perioder hvor kørselsmængden overstiger hvad de lokale, kan håndtere, indhentes forstærkning fra nabobyerne og fra København. Over 1.000 Dantaxi’er fra hele Sjælland har mulighed for at bidrage til taxidækningen af Roskilde Festivalen.
Taxipladserne på festivalen er i de travle tidsrum bemandet med Dantaxis eget personale, der skal hjælpe gæsterne med tryg taxikørsel.
Kontakt:
Vibeke Wolfsberg tlf.: +45 41 99 61 20 email: vw@moovegroup.com
Presseafdeling kan kontaktes direkte på tlf.: +45 28 40 51 48 email: presse@dantaxi.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








