PRM / Kompetenceudvikling af 55+ medarbejdere i staten

    Pressemeddelelse fra Kompetencesekretariatet

    De statslige overenskomstparter har derfor undersøgt, hvilke faktorer, der har betydning for, at 55+ medarbejdere i staten deltager i kompetenceudvikling.

    Baggrunden for undersøgelsen er, at det er vigtigt at have et stærkt, vidensbaseret grundlag, til gavn for 55+ medarbejderne, deres ledere og de enkelte arbejdspladser i staten.

    Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forskningsundersøgelserne er sendt til alle 55+ medarbejdere i staten, deres ledere samt udvalgte statslige arbejdspladser.

    “Undersøgelsen viser, at mere end hver anden af medarbejderne på 55 år og derover oplever stigende krav til deres kompetencer i arbejdet. Det understreger vigtigheden af kompetenceudvikling i hele arbejdslivet.

    Vi har fået bekræftet, at det helt centrale for at sikre dette er, at der er en god dialog mellem medarbejderen og lederen.

    Jeg er glad for, at vi nu med denne undersøgelse har fået et solidt afsæt for det videre arbejde med kompetenceudvikling for 55+ medarbejderne.”

    – Rita Bundgaard, formand for CFU
    (Centralorganisationernes Fællesudvalg)

    “Det er vigtigt, at alle medarbejdere har mulighed for at udvikle sine kompetencer.

    Det er både vigtigt for den enkelte, som trives, når man oplever, at man er kompetent. Det er også vigtigt for, at de samfundsvigtige opgaver på de statslige arbejdspladser kan blive løst med høj kvalitet. Derfor er jeg glad for at se, at undersøgelsen viser, at mange 55+ årige medarbejdere i staten oplever, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling.

    Ingen skal sættes eller sætte sig selv bagerst i køen på grund af alder. Der er brug for erfarne kræfter, og derfor er det vigtigt at vedligeholde sine kompetencer.

    Samtidig er det væsentligt, at vi husker på, at ikke alle aktiviteter er lige relevante for alle. Behovene kan ændres løbende. Derfor er det også vigtigt, at både ledere og medarbejdere tager ansvar for den løbende dialog om kompetenceudvikling.”

    – Christian Liebing, direktør
    Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

    Vigtige budskaber fra undersøgelsen i forhold til at udvikle 55+ medarbejderes kompetencer

    Kompetenceudviklingskapacitet
    Begrebet kompetenceudviklingskapacitet indeholder fem faktorer, der hver især har betydning for 55+ medarbejderes deltagelse i kompetenceudvikling. De fem faktorer er: Tid, økonomi, læringsrum/arbejdspladskultur, energi og formål.

    Fortsat udvikling af 55+ ansatte – hvad er i fokus?
    55+ medarbejdere og deres ledere foretrækker kompetenceudvikling af kortere varighed i form af specifikke forløb, der er direkte anvendeligt i jobbet. Det er tilvalg af forløb i form af fx kortere kurser, konferencer/seminarer, netværksgrupper, studieture og mentorordning.

    Kompetencer til nye teknologier
    Både ledere og 55+ medarbejdere er positive over for nye teknologier og digitalisering, da det sikrer udvikling, fleksibilitet og inspiration i jobbet. Der ses dog forskellig vægtning af behov for kompetenceudvikling inden for nye teknologier og digitalisering blandt ledere og 55+ medarbejderne.

    Vilje og opbakning til kompetenceudvikling
    55+ medarbejdere udtrykker stor vilje til fortsat kompetenceudvikling både fagligt og personligt. Lederne bakker tilsvarende op om medarbejdernes kompetenceudvikling og vurderer, at kompetenceudvikling er vigtig for fortsat motivation og engagement i arbejdet.

     

    Undersøgelsen består af to forskningsrapporter og en fælles opsummerende rapport

    * “Kompetenceudvikling 55+ – Fælles opsummerende rapport baseret på to forskningsprojekter”   ved Lars L. Andersen, Aske J. Lassen, Karina G. V. Seeberg, Anna L. Wullf og Anders B. Nielsen.

    * Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
    “Kortlægning af motiver, barrierer og muligheder for kompetenceudvikling blandt 55+ ansatte i staten (2023)”.
    Forskningsrapport ved Lars L. Andersen, Karina G. V. Seeberg og Anders B. Nielsen (NFA).

    * Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet
    “55+ medarbejderes kompetenceudvikling i staten (2023)”.
    Forskningsrapport ved Aske J. Lassen og Anna L. Wullf (KU

    Læs mere

    Kontakt:

    Medarbejder- og Kompetencestyrelsen:
    Pressekontakt: presse@medst.dk, 3527 1300

    Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU):
    Rita Bundgaard, formand for CFU, OAO
    rita.bundgaard@hk.dk, 3330 4256

    Camilla Gregersen, Akademikerne,
    cg@dm.dk, 2712 9233

    Monica Lendal Jørgensen, Lærernes
    Centralorganisation, mlj@fsl.dk, 2758 1384

    Jesper Korsgaard Hansen, CO10,
    jkh@cs.dk, 3690 8920

    Kompetencesekretariatet:
    Tekniske spørgsmål i forhold til undersøgelsen kan rettes til
    Anne-Kathrine Mandrup sekretariatschef,
    akm@kompetenceudvikling.dk, 2556 9919

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13697365&publisherId=13561556&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **