PRM / Ny demenshandlingsplan i Furesø

    Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

    Furesøs nye demenshandlingsplan bygger på den tidligere demensstrategi og indeholder initiativer, som fx partnerskaber med civilsamfundet, meningsfulde aktiviteter, målrettet træningstilbud og målrettet sansestimulering, når man er ramt af en demenssygdom.

    Bred vifte af aktivitetstilbud
    Furesø Kommune kan allerede tilbyde en bred vifte af aktivitetstilbud uanset hvor, man er i et demensforløb. Der er etableret pårørendegrupper, og der er demensfagligt personale til rådighed på alle plejehjem, i hjemmeplejen og i sygeplejen. Det nyeste skud på stammen er kommunens første demensvenlige seniorbofællesskab i Hjorteparken.

    Faglig og professionel støtte
    “Visionen for Demenshandlingsplan 2023-2025 er, at alle borgere, der har en demenssygdom inde på livet, oplever, at de modtager en målrettet, faglig, professionel og involverende støtte og personcentreret omsorg, når de er i kontakt med medarbejdere fra Furesø Kommune,” siger Lars Carstensen (C), der er formand for Ældre og Sundhed.

    Demenshandlingsplanen bygger på kerneværdier som værdighed, tryghed, indflydelse på eget liv, meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser, som også er gennemgående for Furesø Kommunes Værdighedspolitik, Fremtidens Furesø, mål for 2030 samt Den Nationale Demenshandlingsplan 2025.

    Plan skabt gennem bredt samarbejde
    Demenshandlingsplan 2023-2025 er skabt i et bredt involverende samarbejde med deltagelse af borgere med en demenssygdom og deres pårørende, politikere, foreninger, ledere, demensfaglige medarbejdere samt frivillige.

    “Vi ser frem til, at der bliver arbejdet målrettet med de nye initiativer og satser på, at Furesø i de kommende år får endnu mere viden om demens, og at nye demensvenlige initiativer skyder op i hele kommunen til glæde for alle”, siger Lene Bang (A), næstformand for Ældre og Sundhed.

    Læs om demens i Furesø og demenshandlingsplanen på Furesø Kommunes hjemmeside https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/

    Ønskes mere information omkring handlingsplanen kan demenskonsulent Trine Oemann kontaktes på telefon 7216 5787, demens@furesoe.dk

    Kontakt:

    Lars Carstensen (C) email: lnc1@furesoe.dk

    Lene Bang (A) email: lba1@furesoe.dk

    Karen Nørskov Toke email: knt3@furesoe.dk

    Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13696550&publisherId=13559223&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **