Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S
Coop inviterer til levende debat om madspild på Folkemødet Lørdag den 17. juni kl. 12.30-13.30 på Den Medlemsdemokratiske Scene i teltet foran SuperBrugsen i Allinge
Under titlen “Tøm skraldespanden & lav dine yndlingsretter” inviterer Coop til en event på Folkemødet på Bornholm.
De fleste af os har lært nødvendigheden af at lave “tøm køleskabet-retter”. Men kan vi ligefrem insistere på at fiske varer op af skraldespanden – tilsætte kærlighed og madglæde – for at trylle gourmet frem? Det sætter Coop sig for at udfordre live på Folkemødet i Allinge…
En gruppe markante forkæmper for mindre madspild er inviteret ind i Coops interimistiske udekøkken. Mens de tilbereder mad til alle, der har lyst til at lytte med – tager vi den spændende samtale, der gør det både mere velsmagende og billigt at gå i køkkenet. Samtidig diskuterer deltagerne, hvordan både klimaet og den enkeltes samvittighed får bedre betingelser.
Paneldeltagerne:
Christian Cordius, Grundlægger og CEO, Banana CPH
Christian og Banana går forrest i kampen mod madspild ved at indkøbe bananer, der ellers ville være blevet kasseret på grund af deres udseende, og lave dem om til bl.a. lækker is og kage.
Trine Baadsgaard, driver
Trine er en ægte ildsjæl som altid har forstået at finde sand lykke og luksus, der hvor de færreste kigger hen. Forfatter, foredragsholder og arbejder aktivt med at formidle mindre forbrug, mere livsglæde.
Villa & Marie, ungdomspolitikere i Ungeråd KBH
Sammen med en masse andre dedikerede unge, er Villa og Marie talerør for unge københavnere – og de bruger deres fritid på at debattere og skabe politik indenfor eksempelvis klima, antidiskrimination og mental trivsel på Københavns Rådhus.
Thomas Roland, Chef for Kvalitet og ansvarlighed, Coop Danmark
Thomas er bl.a. ansvarlig for Coops madspildsindsats og bruger selv både stilke, skraller og toppen af grøntsagen, når han laver mad i sit eget køkken.
Jane Sørensen,
Indehaver af Café Ø på Bornholm
Tryller triste rugbrødsskorper om til de luftigste, friske boller. Jane er både fagligt og privat dedikeret til at få glansen tilbage på råvarer, der er gået på dato.
Hele seancen styres af Pernille Rahbek, selvstændig konceptudvikler, filmproducer og madelsker.
Yderligere information: Louisa Raith Sørensen, 5159 3154
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








