PRM / Disse boligkøbere har mest ro i maven

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Mange danskere går med planer om at købe bolig de kommende måneder, viser køberbarometeret fra Home og YouGov, men nogle af de kommende boligkøbere har mere ro i maven end andre.

    De mest rolige på boligmarkedet er dem, der har købt bolig før, mens de nye boligkøbere er mere nervøse.

    “Vi har været igennem en urolig tid, som nu er ved at vende, og det har især påvirket førstegangskøberne,” forklarer Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

    • Førstegangskøberne udgør 44 % af alle potentielle købere ifølge det seneste køberbarometer for april til september. 56 % har ifølge barometeret handlet bolig før.

    De seneste handelstal ifølge Homes ‘Boligbrief’ og Boligsidens markedsindeks viser, at antallet af bolighandler gik frem fra april til maj, og at boligpriserne ligeledes steg (se tabel).

    Home og YouGov kan via undersøgelsen sætte tal på forskellen i trygheden i de to grupper af købere.

    • Godt en tredjedel (36 %) af førstegangskøberne svarer, at de er ‘forholdsvis utryg’ eller ‘meget utryg’, mens det kun gælder hver femte (21 %) af køberne, der har prøvet at købe bolig før.
    • Det er en signifikant forskel ifølge YouGov.

    Det vil føre til flere handler

    Ifølge Home vil det føre til flere handler, hvis forskellen i trygheden mellem køber-grupperne bliver indsnævret.

    “Boligmarkedet har i høj grad brug for førstegangskøberne, fordi de er første led i ‘boligkæden’, hvor de køber hjemmet af en, der typisk sælger for at købe noget større, mindre eller i et andet område,” siger Michael Dalsager og tilføjer:

    “Det er en stor beslutning at handle bolig – også anden og tredje gang – og vi oplever, at det er alle typer af folk, der bruger vores køberrådgivere til at hjælpe sig.”

    Knap hver 6. dansker (15,9 %) har ifølge Homes og YouGovs køberbarometer* planer om at købe bolig i perioden april til september. Interessen er dermed over det historiske gennemsnit for målingen.

    Er det første gang, du skal købe bolig?

    Hvor tryg vil du være ved at KØBE bolig nu?

    Ja

    Nej

    All

    1 – Meget utryg

    11,1%

    4,4%

    7,4%

    2 – Forholdsvis utryg

    24,7%

    16,9%

    20,4%

    3 – Hverken eller

    30,0%

    34,4%

    32,5%

    4 – Forholdsvis tryg

    26,0%

    27,5%

    26,8%

    5 – Meget tryg

    6,8%

    8,0%

    7,4%

    Ved ikke

    1,4%

    8,8%

    5,5%

    Net: Bottombox [1-2]

    35,8%

    21,3%

    27,8%

    Net: Topbox [4-5]

    32,8%

    35,5%

    34,3%

    Antal respondenter med boligkøbsplaner

    138

    184

    322

    *Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2084 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 5. – 14. april 2023.

    Boligtype

    Antal solgte maj 2023

    Månedlig ændring

    april 2023 –

    maj 2023

    Årlig ændring maj 2022 – maj 2023

    Ændring ift. gns. maj 2015-2019

    Villaer/rækkehuse

                     4.451

    24%

    -4%

    2%

    Ejerlejligheder

                     1.382

    11%

    -1%

    -20%

    Sommerhuse

                         911

    28%

    -11%

    -2%

    Alle boligtyper**

                     7.360

    22%

    -5%

    -6%

    **Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde og lystejendomme.

    Kilde: Boligsidens handelstal

    Kontakt:

    Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13695617&publisherId=5394039&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **