PRM / Domino’s lukker i Danmark

    Pressemeddelelse fra Domino’s

    København, 13. juni 2023: Ejeren bag Domino’s Danmark, Domino’s Pizza Enterprise (DPE), har truffet beslutningen om at lukke alle kædens 27 butikker.

    Lukningen af Domino’s er en frivillig solvent likvidation, og formålet er at sikre den bedst mulige afvikling af selskabets aktiver og aktiviteter i Danmark.

    Grunden til lukningen er, at det er ejerkredsens vurdering, at der ikke er det nødvendige forretningsmæssige grundlag til at fortsætte selskabets aktiviteter i Danmark, trods en ihærdig indsats og succes med at strømline processer i virksomheden.

    Mange af selskabets KPI’er med virksomheden blev opnået gennem kædens fire år på markedet. Blandt andet havde alle Domino’s butikker glade smileyer ved deres lukning, og kundernes tilfredshed og tillid var steget stødt gennem selskabets levetid. Dette var dog ikke tilstrækkeligt til at skabe grobund for en sund forretning, hvilket DPE tager konsekvensen af med lukningen.

    Domino’s ansatte er orienteret om lukningen, og relevante interessenter vil modtage information om deres retmæssige krav i takt med at likvidationen skrider frem.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13695578&publisherId=13561041&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **