Pressemeddelelse fra TUI Danmark A/S
Varme temperaturer i Danmark har det ikke med at være livretten hos landets rejseselskaber. Alligevel ser det ud til, at danskerne bestiller rejser til udlandet som aldrig før på trods af godt vejr herhjemme.
“Vi plejer at klappe i hænderne, når det regner og overskyet op til sommeren, fordi det får telefonerne til at ringe ekstra meget. Men i år er der stadig godt gang i aktiviteten på trods af de temperaturer, vi ser herhjemme lige nu,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
De sidste to uger, mens sommervejret herhjemme har været på sit højeste, har TUI solgt 15 procent flere rejser end i de foregående to uger. Rejseselskabet peger på længslen efter udlandet som en af hovedårsagerne og understreger, at stigningen måske havde været større, hvis vejret herhjemme havde været mere gråt.
“Der er dejligt herhjemme, men for mange føles det først som rigtig ferie, når man er i udlandet og kan koble helt af fra hverdagen,” siger Mikkel Hansen.
Rejseselskabet tilføjer, at afbudsrejserne driver en stor del af salget lige nu. TUI har lige nu solgt ligeså mange sommerrejser, som de havde på samme tidspunkt i 2019.
Kontakt:
Kommunikationschef Mikkel Hansen tlf.: +45 33 47 90 75 email: mikkel.hansen@tui.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








