Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet
De nordiske udenrigsministre mødes for at diskutere nogle af de vigtigste udenrigspolitiske emner lige nu, blandt andet vores globale partnerskaber og allianceopbygning, Ruslands invasion af Ukraine og tilgangen til Kina.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
“Vi skal blive ved med at styrke det nordiske samarbejde. Med Ruslands invasion af Ukraine er det blevet helt klart, at vi ikke kan tage venner for givet, og at ikke alle lande ser verden, som vi gør. Vi har et stærkt fællesskab i Norden og ved at pulje vores diplomatiske kræfter kan vi sikre et stærkere aftryk globalt. Det er der brug for i en omskiftelig verden, og vi ønsker derfor at intensivere det nordiske samarbejde.”
Besøget varer fra 12.-13. juni.
For yderligere kontakt: Presserådgiver Caroline Secher Andersen // //+45 24 62 58 73
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








