PRM / Danmarks honorære konsuler besøger Sønderborg og København

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    Grøn omstilling med fokus på energieffektivitet er et af hovedelementerne på mødedagene i Sønderborg med besøg til bl.a. et energieffektivt boligområde, verdens længst rækkende elfærge og hos energieffektive virksomheder.

    På Sønderborg Slot skal konsulerne høre om krig og fred i Danmark og Europa – før og nu.

    I København omfatter programmet bl.a. bæredygtig arkitektur med udgangspunkt i København som verdens arkitekturhovedstad 2023, møde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og en officiel middag i Operaen med deltagelse af DKH Kronprinsparret.

    Danmark har 341 honorære konsuler i 129 lande.

    De honorære konsuler bistår Danmarks ambassader med bl.a. borgerserviceopgaver og kommercielle anliggender.

    Konsulhvervet er ulønnet, og de deltagende konsuler og deres evt. partnere betaler selv for deres rejse til Danmark i forbindelse med konsulmødet.

    Læs mere om Danmarks honorære konsuler her:

    Repræsentationstyper – ambassader, generalkonsulater, handelskontorer, mv. (um.dk)

    Generelle pressehenvendelser vedr konsulmødet: Anja Solvang, tlf. 41865908, anjsol@um.dk

    Ved middagen i Operaen kan pressen dække Kronprinsparrets ankomst samt hilselinje. Tilmelding er nødvendig. Send mail med dit fulde navn, funktion og medie til journalist i Udenrigsministeriet Janina Graae, e-mail jangra@um.dk, mobil 40 83 89 37 senest tirsdag den 13. juni kl. 13.00

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13694567&publisherId=2012662&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **