Pressemeddelelse fra DSK – De Samvirkende Købmænd
Det har i mange år været en af hjørnestenene i De Samvirkende Købmænds politiske arbejde, at der bliver gjort op med de mange forældede og ofte både unødige, bøvlede og komplekse love og reguleringer, der kan være yderst komplicerede at overholde i den virkelige verden.
“Vi har et overordnet ønske om, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark herunder butik og købmand. Som det er i dag, drukner vores købmænd i en lang række bureaukratiske love og reguleringer, som er blevet til i en anden tid og under andre forudsætninger. Der er derfor i høj grad behov for at få luget ud i de unødvendig og bøvlede love og reguleringer, som ikke tjener et egentligt formål. Initiativet kommer derfor på et godt tidspunkt, og vi ser på alle måder frem til en gennemgang af lovjunglen”, siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd.
“Vi hilser derfor ministerens kickstart af projektet “Lug ud i lovgivningen” velkommen, og vi er på alle måder klar til at bidrage med helt konkrete forslag til forenklinger, der kan gøre det lettere at være landmand, fisker og fødevareproducent og dermed indfri ministerens ambition”, siger Jannick Nytoft.
Kontakt:
Adm. direktør Jannick Nytoft tlf.: +45 39 62 16 16 email: jny@dsk.dk
Kommunikationskonsulent Niels Tønning Rasmussen email: ntr@dsk.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **