Pressemeddelelse fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Højere livskvalitet for borgere med inkontinens, bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet – og frigivelse af værdifuld tid på omsorgs- og plejeområdet.
Det er målet for et landsdækkende samarbejde, som Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) i marts lancerede sammen med Danish Life Science Cluster samt Aalborg og Aarhus kommuner.
Nu tilslutter Gladsaxe, Hillerød og Hjørring kommuner sig skaleringsprocessen, der skal føre til nye løsninger på inkontinensudfordringen.
Større skala i efterspørgslen
En skaleringsproces er en metode indført af CO-PI, der samler flere offentlige organisationer om en fælles udfordring.
Det skaber større skala i efterspørgslen, så private virksomheder hurtigere kan se en forretning i at udvikle de nye løsninger, der er behov for.
Behov for nye løsninger
Op mod 500.000 danskere lider af inkontinens. Problemet er størst blandt ældre i plejebolig, hvor hver anden beboer lider af inkontinens.
For mange borgere er løsningen brug af bleer. De påvirker borgernes velbefindende og oplevelse af værdighed, og i gennemsnit bruger plejepersonalet en fjerdedel af deres tid på inkontinenspleje – med fysisk nedslidning til følge.
Kristine Henriksen, formand for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Gladsaxe Kommune:
“Inkontinens kan have store konsekvenser for sundhed og trivsel hos især vores allersvageste borgere. Her tænker jeg på dårlig søvn, urinvejs- og svampeinfektioner og hudproblemstillinger. Kan vi forebygge bare noget af dette og samtidig slå et slag for klimaet, så skal vi selvfølgelig det, så længe vi altid tager udgangspunkt i borgerens behov for en værdig pleje”.
Heidi Lynge Løvschall, afdelingsleder for Sundhed-, Ældre – og Handicapforvaltningen, Hjørring Kommune:
“Inkontinens er et interessant område, som Hjørring Kommune løbende arbejder med at styrke, til gavn for både borgere og medarbejdere. Vi har erfaring med intelligente løsninger på social- og sundhedsområdet og ønsker at bidrage til at udvikle de nye løsninger, der er behov for.”
Christina Thorholm, formand for Omsorg og Livskraftsudvalget, Hillerød Kommune:
“Når man arbejder med velfærdsteknologi, er det afgørende at have medarbejderne med, for det er først, når teknologierne kommer i hænderne på dem, der skal bruge den, at værdien skabes. Medarbejderne skal inddrages i design af løsningen, fordi de er en del af løsningen.”
Fremtidens løsninger
Seniorprojektleder i CO-PI, Anne-Marie Berg, glæder sig over at flere kommuner har valgt at bidrage til skaleringsprocessen.
“Jeg er meget glad for, at flere kommuner kan se et potentiale i samarbejdet om at udvikle fremtidens løsninger til inkontinenspleje. Hver af de nye kommuner bidrager med deres viden og erfaringer, og vi glæder os til at byde dem velkommen i arbejdsfællesskabet,” siger Anne-Marie Berg.
—
SAMMEN OM LØSNINGER TIL INKONTINENS
â?? Op mod 500.000 danskere lider af inkontinens. Problemet er størst blandt ældre i plejebolig, hvor hver anden beboer lider af inkontinens.
â?? For nogle borgere kan inkontinens behandles, bl.a. med genoptræning. For andre bliver løsningen bleer. Anvendelsen af voksenbleer påvirker borgernes livskvalitet og oplevelse af værdighed.
â?? I gennemsnit bruger plejepersonalet en fjerdedel af deres tid på inkontinenspleje – med fysisk nedslidning til følge.
â?? Forbruget af bleer er en betydelig udgift for kommunerne. Aalborg Kommune brugte fx 7,3
. på voksenbleer i 2022. Der er samtidig en stor klimabelastning ved produktion, transport og afskaffelse af de mange bleer.â?? Fem kommuner har nu taget initiativ til at finde nye løsninger på inkontinensområdet gennem en ny metode: en skaleringsproces.
â?? I en skaleringsproces går flere offentlige organisationer sammen om en fælles udfordring, så det bliver mere attraktivt for markedet at udvikle nye løsninger. På den måde bliver offentlige indkøb en motor for innovation.
â?? Metoden med skaleringsprocesser er indført af Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), som faciliterer samarbejdet.
â?? Den nationale klynge Danish Life Science Cluster (DLSC) er skaleringspartner for CO-PI. Som partner vil DLSC særligt bidrage med netværk og faglig ekspertise inden for velfærdsteknologi.
For mere information se
Kontakt:
Seniorprojektleder Anne Marie Berg tlf.: 61812776 email: amb@co-pi.dk
Paul Sauer tlf.: 61813103 email: ps@co-pi.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **