PRM / TDC Erhverv samler sine aktiviteter og løsninger mod erhvervsmarkedet under ét navn

    Pressemeddelelse fra TDC Erhverv

    Landskabet for digitale løsninger udvikler sig i en hidtil uset hastighed. Udviklingen er drevet af nye teknologier og nye behov fra kunderne, der i højere grad ønsker end-to-end løsninger, der er samlet ét sted. Den rivende udvikling gør, at man i TDC Erhverv nu vælger at slå de to brands NetDesign og TDC Erhverv sammen under sidstnævntes brand, TDC Erhverv. Dermed bliver operatør og integratorforretningen bundet endnu tættere sammen: 

    “TDC Erhverv og NetDesign er i de senere år integreret tættere og tættere med udgangspunkt i markedsudviklingen, hvor et markant øget antal kunder ønsker at købe både avancerede digitale ydelser og traditionelle telcoydelser som en sammenhængende løsning. Derfor er det et naturligt sidste skridt i integrationen af vores to brands, så vi møder vores kunder som én samlet enhed, der leverer end-to-end løsninger til virksomheder.” udtaler direktør for TDC Erhverv, John Henriksen.  

    Større konkurrencedygtighed og bedre kundeoplevelse 

    Og netop end-to-end løsninger er en af de store gevinster for både nuværende og fremtidige kunder:  

    “Ved at integrere TDC Erhverv og NetDesign i ét samlet brand bliver vi den eneste danske udbyder, der kan levere på tværs af alle teknologier. Det er en meget unik placering i markedet, vi får. Kunderne vil altså eksempelvis kunne få dækket både deres telcoinfrastruktur, samarbejdsløsninger- og it-sikkerhed det samme sted. Det stiller os endnu stærkere konkurrencemæssigt, og vil give en endnu bedre kundeoplevelse, når de får én indgang til den fulde stack af løsninger.” udtaler direktør for NetDesign Claus Westergaard Kraft, der i forbindelse med ændringen, forsætter som direktør for bla. Konsulent-, service- og integratørforretningen i TDC Erhverv. 

    Fokus på innovative løsninger til konkrete problemstillinger 

    Sammenlægningen af TDC Erhverv og NetDesign brands er, ifølge John Henriksen, en naturlig udvikling i forhold til TDC Erhvervs strategi om at hjælpe danske små og store virksomheder sikkert ind i fremtiden med løsninger på konkrete udfordringer: 

    “Vi leverer skalerbare løsninger, hvor både innovation og sikkerhed er i top. Det betyder blandt andet at drift, lovgivningsmæssige krav og databeskyttelse arbejder sammen i integrerede løsninger – og vel at mærke på en måde, der ikke forstyrrer brugeroplevelsen. Kigger vi på hybrid-work og cloud er det mega-trends, som vi vil sætte os på i Danmark gennem landets bedste 5G netværk og integrationer, der sikrer brugernes data uden at forstyrre den daglige drift.” 

    Kontakt:

    Thomas Rekling email: thre@nuuday.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13693157&publisherId=12195769&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **