PRM / 42 nye ladestandere til Vallensbæk Kommune

    Pressemeddelelse fra Vallensbæk Kommune

    Nu bliver det snart muligt at oplade sin elbil på parkeringspladserne ved Birkely, Piletræet, Pilehaveskole, Sundhedshuset, Korsagergård, Idrætscenteret, Rådhuset, Egholmskolen og Strandparken. Det har Vallensbæk Kommune nu indgået en kontrakt om.

    Den nye satsning vil gøre det muligt for bilister at oplade deres elbiler på en nem og bekvem måde, mens de besøger kommunens faciliteter. Vallensbæk har mange pendlere fra hovedstadsområdet, hvorfor det bliver mere bekvemt at benytte sig af el-bilen.

    Borgmester Henrik Rasmussen udtaler:

    – Vi er glade for at kunne tilbyde vores borgere og besøgende muligheden for at oplade deres elbiler på vores parkeringspladser. Det er en vigtig del af vores arbejde med at skabe en mere bæredygtig fremtid for Vallensbæk Kommune og bidrage til den grønne omstilling.

    PowerGo har i samarbejde med Spirii og Kemp & Lauritzen vundet retten til at opsætte ladestandere på parkeringspladserne ved Birkely, Sundhedshuset, Idrætscenteret, Egholmskolen og Strandparken.

    EWII har vundet retten til at opsætte af ladestandere på parkeringspladserne ved Piletræet, Pilehaveskole, Korsagergård og Rådhuset.

    Ladestanderne vil være let tilgængelige for alle, og vi er overbeviste om, at dette vil øge antallet af elbiler i området og give borgerne en bedre oplevelse på de offentlige parkeringspladser.

    – I EWII er vi rigtig glade for at komme til Vallensbæk og være en del af den grønne omstilling. Kravene til ladestandere stiger i takt med, at antallet af elbiler stiger, og vi sætter en ære i at gøre vores ladestanderne tilgængelige og lette at bruge for alle.” siger Jesper Nicolaisen, chef for ladeinfrastruktur i EWII.

    Også PowerGo ser frem til samarbejdet.

    – Vi er glade for at samarbejde med kommunen og vores partnere om at forsyne Vallensbæk med et offentligt opladningsnetværk. På den måde gør vi opladning endnu nemmere for elbilister. På PowerGos ladestationer kan du oplade med 100% grøn strøm, hvilket er et stort bidrag til Danmarks energiomstilling, siger Ivo van Dam, Chief Technology Officer i PowerGo.

    Der bliver i alt taget 42 almindelige parkeringspladser og ændret til ladepladser. Af de 42 ladepladser vil 2 af dem (ved rådhuset) være lynopladere og resten vil være almindelige ladere.

    Den videre proces bliver at operatørerne søger tilladelse hos Radius til tilkobling af ladestanderne til elnettet. Vi kan desværre ikke sige hvornår ladestanderne er klar til brug.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13693105&publisherId=13561163&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **