PRM / Verdenssstjerner stiller til start til Copenhagen Athletics Games onsdag på Østerbro Stadion den 7. juni.

    Pressemeddelelse fra Sparta Atletik og Løb

    Det er to amerikanske atleter, der er vant til at stå på medaljeskamlen, der stiller til start i startblokkene, når startskuddet lyder til henholdsvis 100m hækkeløb og 100m sprint på Østerbro Stadion. Med et så stærkt felt er det sandsynligt, at vi ser nye stadionrekorder.

    En atletikaften udover det sædvanlige

    Nia Ali vandt VM i 100m hækkeløb i Doha i 2019, da hun krydsede målstregen efter bare 12 sekunder og 34 hundreddele. Så sent som den 4. juni kunne hun igen lade sig hylde øverst på medaljeskamlen til World Athletics Continental Tour Gold Meeting i Hengelo, Holland, da hun igen var hurtigst til at krydse målstregen.

    To gange VM-sølv, indendørs VM-sølv og meget mere. I mændenes 100m sprint er det sølvvinderen fra 2022, Marvin Brazy-Williams som resten af feltet skal slå. Det er en sprinter i topform, som møder op, og han har i 2023 løbet 100m på bare 9,93 sekunder.

    Verdensstjerner på dansk grund

    For arrangørerne af Copenhagen Athletics Games, Sparta Atletik & Løb, er det en blåstempling af dansk atletik, når nogle af atletikkens største stjerner vælger at lægge vejen forbi København.

    “Der er ingen tvivl om, at dansk atletik lige nu er i en rivende udvikling. Vi ser det også som en anerkendelse, når VM-finalister vælger at rejse til København for at deltage i et dansk atletikstævne. Og tilskuerne skal glæde sig at opleve atletik fra den allerhøjeste hylde en varm sommeraften på Østerbro Stadion,” lyder det fra Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta.

    Startlisten kan ses på atletik-appen, Roster Athletics, som kan hentes til iOs eller Android.

    Tidsplan til CAG kan ses her

    Er du som journalist interesseret i at dække Copenhagen Athletics Games, så kan du kontakte Spartas presseansvarlige, Thor T. Schnetler på 28453831 eller søge om akkreditering på dette link.

    Copenhagen Athletics Games bliver sendt direkte fra 18.15 på Discovery+

    Kontakt:

    Presseansvarlig Thor Thestrup Schnetler email: thor@sparta.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13692986&publisherId=12522877&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **