Pressemeddelelse fra Nationalmuseet – Museer, forskning og bevaring
Det er lige før man kan mærke vibrationerne fra motoren og dufte benzinen, mens verden suser forbi bilruderne i den nye podcast Dyt I Danmarkshistorien, som er produceret i et samarbejde mellem Nationalmuseets mediehus Vores Tid og 24syv. Museumsinspektør Mette Boritz og bilentusiast Christian Grau kører sammen ud i det blå, imens de taler sammen om bilernes historiske betydning.
For bilerne afspejler de fremskridt, der igennem tiden er sket i samfundet og for den enkelte. Derfor er det en oplagt indgangsvinkel til at anskue danmarkshistorien fra, mener Christian Grau. Han har tidligere været vært i tv-programmet ‘Kender du Typen’.
“I dag bliver biler ofte opfattet som lavkulturel materialisme, som ikke er “fint” nok til at beskæftige sig med, men bilen er en vigtig rekvisit i moderne menneskers liv. Den er med til at fortælle om vores fremskridt, drømme og velstand, som har være spejlet i de biler, vi har kørt i,” siger Christian Grau.
Men bilerne selv har faktisk også ændret os og vores historie, mener Mette Boritz.
“Bilen er blevet en vigtig del af vores kultur og hverdag. Det handler ikke kun om at blive fragtet fra A til B på en ny måde. Med bilens indtog og udbredelse har meget ændret sig. Det gælder blandt andet vores infrastruktur, vores forbrugs- og indkøbsvaner og vores hverdags- og fritidsliv,” siger hun.
Bilen er kulturhistorie
Som selve inkarnationen på danskernes kærlighed til biler kommenterer tidligere racerkører Thorkild Thyrring hver episode med anekdoter og perspektiver fra sine cirka 60 år bag rattet. Thorkild Thyrring har altid været vild med biler og er vokset op i et hjem, hvor hele fire biler holdt parkeret i garagen, og han blev kørt i skole i en Buick. Siden tog hans karriere som racerkører fart, og har han vundet en række åbne, internationale mesterskaber i Danmark og udlandet og har modtaget flere hædersbevisninger.
“Der er en ‘ongoing love affair’ mellem biler og mennesket. Bilen giver os frihed til at køre lige derhen, hvor vi gerne vil være. Biler er er et hjælpemiddel i forhold til transport og bevægelighed, men den vækker også vores eventyrlyst,” siger Thorkild Thyrring.
Igennem podcastens 10 episoder fortæller Christian Grau om bilen, køreegenskaberne, ekstraudstyr, motorens opbygning, topfart, hestekræfter, indretning og udseendet, der alt sammen er med til at sætte bilen ind i den tid, den blev lanceret.
Mette Boritz kigger i det historiske bakspejl og sætter bilen ind i den tid, hvor den kørte på de danske veje. De to har en samtale om tiden og bilerne, der trækker tråde til nutiden, hvilke behov bilen skulle opfylde, hvad den skulle signalere, og hvordan den specifikke bil var med til at præge danmarkshistorien og danskerne. Turen ender hver gang et sted, som siger noget om bilen og tiden. Det kan for eksempel være, at de ender på Bellevue Strand, når de kører i en legendarisk, åben sportsvogn, eller at der parkeres ved et klassisk 1960’er parcelhuskvarter i en VW Boble.
Grau: Mindre ‘road rage’ med folkevognsrugbrød
Hvis Christian Grau selv fik mulighed for at rejse tilbage i tiden til en bestemt bil og tidsperiode, vil det uden tvivl være til det populære Folkevognsrugbrød.
“Folkevognsrugbrødet afspejler tiden i slutningen af 1960’erne start 70’erne, hvor verden havde en uskyld over sig. Der var hippie vibes, og folkevognsrugbrødet var et billede på det, vi drømmer om. Den var ikke nogen drøm at køre i, men jeg blev glad af at køre i den, da vi bumlede af sted på grusstierne ud til Christiania.
Jeg synes, at biler godt kan have sjæl, der smitter af på én. Det er på en måde umuligt at være sur, når man kører rundt i et klassisk folkevognsrugbrød. Jeg tror, der ville være meget mindre roadrage, hvis alle kørte folkevognsrugbrød. Man kan ikke spille smart i et folkevognsrugbrød, det er ikke muligt at lave hurtige indenomsoverhalinger – den kan kun køre pænt. Folk vinker og sender smil, når de ser én komme kørende,” siger Christian Grau.
Selvom Mette Boritz også er “helt forelsket” i folkevognsrugbrødet, falder hendes valg dog på en anden tid og bil:
“Hvis jeg skal vælge en bestemt tid at rejse tilbage til, så må det være 1960’erne, hvor vi flyttede til parcelhuskvarterer, kørte søndagsture og havde klapbordet med bagi, så man kunne nyde frokosten i vejkanten. Den tid er repræsenteret i podcasten med en Ford 17 M, som de fleste nok kender som Ford Taunus. Den er billedet på en tid, hvor velstanden steg for de fleste, og hvor drømmen var eget hus, ligusterhæk, og man glædede sig over en ny vaskemaskine eller en kummefryser.”
Thyrring: Som at vælge mellem kunst
Thorkild Thyrring har indgående kendskab til alle ti biler, der nævnes i afsnittene, for han har selv kørt i dem alle. Men han har ikke én foretrukken.
“Det ville være forkert af mig at vælge én bil. Når man som jeg har været begunstiget med at opleve så mange forskellige biler, så svarer det til have kunstværker af Picasso, Renoir, Monet og Manet hængende på væggen og bliver tvunget til at vælge én. Det er umuligt for mig.”
Thyrring har dog en særlig oplevelse med en bil, der alligevel skiller sig ud – en Jaguar E-Type fra 1963, som han første gang så foran Hotel Trouville i Hornbæk, da han var en ung knægt. Han holdt på sin cykel foran det mondæne hotel, da en Jaguar E-Type parkerede foran hotellet og to mænd i mohair habitter og to elegant klædte kvinder steg ud af den legendariske, engelske sportsvogn.
“Jeg ventede foran hotellet i to timer, for at beundre bilen og fordi jeg måtte se dem, der kørte den bil igen. Den er nærmest guddommelig smuk i linjerne og har evnet at blive tidløs ligesom stor kunst.”
Både viden om biler og historie
Ved man ikke meget om biler på forhånd, er der rigeligt at lære undervejs, fortæller Mette Boritz, der ikke selv har kørekort og derfor fik udvidet sin bilviden ganske betragteligt.
“Jeg har virkelig lært at sætte pris på materialer og design, og så er der bare noget med funktionalitet og nostalgi, når man sidder i bløde lædersæder i de her gamle biler. De manglende sikkerhedsseler flyver jo hurtigt en tilbage til barndommen, hvor alle vejens unger kom ind bag i bilen og blev kørt til stranden. Det ville aldrig gå i dag,” siger hun.
Men også for garvede bilnørder er der ny viden, indrømmer Christian Grau.
“Selvom jeg ved en masse om biler, så lærte jeg en masse nyt – selvfølgelig mest om det historiske, men også om bilerne og bilproduktion. Især jo længere tilbage i historien vi bevægede os, for eksempel da vi i en Ford T kørte til Ydre Nørrebro, hvor den første Ford fabrik i Danmark lå. Det var sjovt at forestille sig, at de første biler i Danmark, blev produceret der, hvor der nu er boliger.”
Fakta
10 episoder á ca 30 minutter, som sender ugentligt. Hver episode fortæller om én bil (pånær sidste afsnit, hvor der er tre biler) og én tidsperiode af danmarkshistorien. Første episode er tilgængelig 5. juni.
Find Dyt i Danmarkshistorien i din podcast app, for eksempel Apple Podcast, Spotify eller Google podcast.
Dyt i Danmarkshistorien er produceret af Beam Audio for Vores Tid – Nationalmuseets mediehus og 24syv. Værter: Christian Grau og Mette Boritz med perspektiver fra tidligere racerkører Thorkild Thyrring.
Kontakt
Sara Troense, journalist på Vores Tid – Nationalmuseets mediehus, 26 39 34 23,
Danmarkshistorien fortalt gennem biler
Tidsperiode | Bilmodel |
1920-1930’erne | Ford T |
1940-1950’erne | Volkswagen Type 1 (Boble) |
1950’erne | Buick Skylark |
1930-1960’erne | MG B |
1960’erne | Ford 17M (Taunus) |
1970’erne | Volkswagen Type 2 (Folkevognsrugbrød) |
1970’erne | Fiat 127 |
1990erne | Toyota Corolla |
2000’erne | Porsche 911 |
Nutid/fremtid | Toyota Mirai, en delebil samt Mercedes EQS |
Kontakt:
Journalist Sara Troense email: saratroense@gmail.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
