PRM / Danmarks første biodiversitetsmarch finder sted i dag

    Pressemeddelelse fra Klimabevægelsen i Danmark

    Borgere går på gaden for at kræve, at politikerne tager konkret handling, for at kunne leve op til målsætningen om 30% beskyttet natur i 2030. Målsætningen blev vedtaget på FN’s Biodiversitetskonference i 2022, og lige nu halter Danmark bagefter med kun 2,3% beskyttet natur. Det er derfor nødvendigt at lægge et folkeligt pres for en ambitiøs biodiversitetslov i Danmark, der kan sikre 30% natur i 2030.

    Biodiversitetsmarchen starter og slutter på Christiansborgs Slotsplads. Anna Lin er vært når programmet starter kl 13 og byder blandt andet på taler fra præsidenten af Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, og klimaaktivist og digter Saga fra Odsherred, der er med til at sætte naturen på dagsordenen i sit nærmiljø. Derudover kommer Smag På Dig Selv, og fyrer op for god musik og energi til forsamlingen. 

    Arrangørerne bag marchen ønsker at vise befolkningens opbakning til en ambitiøs biodiversitetslov, og at give borgerne en demokratisk måde at udtrykke den opbakning på.

    – Det er vigtigt at vi går på gaden for at vise politikerne, at der er folkelig opbakning til meget mere beskyttet natur, og for at vise at vi vil have handling nu og her, udtaler medarrangør Johannes Sartou.

    Danmarks første Folkets Biodiversitetsmarch finder sted d. 3. juni kl. 13-16 på Christiansborg Slotsplads.

    Om Folkets Biodiversitetsmarch

    Folkets Biodiversitetsmarch er en partipolitisk neutral begivenhed, som arrangeres af forskellige grupper af borgere, der er drevet af en følelse af ansvar for at skubbe verden i en mere socialt retfærdig og bæredygtig retning. Folkets Biodiversitetsmarch er en del af den landsdækkende paraplyorganisation Klimabevægelsen i Danmark.

    For yderligere information kontakt:

    Rasmus Rauch Jensen 

    Email: rasmus-rauch@live.dk

    Telefon: 2989 4801

    Medarrangører: Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Ungdommens Klimaoprør, GreenPeace, Extinction Rebellion, Nyt Europa, Global Aktion, De Unge Biodiversitetsambassadører og Arternes Ambassade 

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13692895&publisherId=13559882&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **