Pressemeddelelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Grunddataprisen 2023 bliver uddelt på konferencen ‘Danmarks Data’ den 25. oktober. Modtageren bliver en eller flere private virksomheder, der har skabt forretningsmæssig værdi med en digital løsning, som benytter grunddata. Der er ikke krav om specifikke tilhørsforhold eller relationer.
For at komme i betragtning til Grunddataprisen 2023 skal virksomheder i relevante projekter opfylde
.En jury vil drøfte og vurdere de nominerede projekter og vælge en prismodtager på baggrund af følgende tre kriterier i prioriteret rækkefølge: 1) Innovation, 2) Potentiale, og 3) Værdi.
Deadline for at indstille virksomheder og projekter er den 31. august 2023.
Konference sætter fokus på offentligt-privat-samarbejde
Grunddataprisen bliver uddelt på konferencen ‘Danmarks Data’. Konferencen afholdes af IT-branchen med bidrag fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Der vil på konferencen blive stillet skarpt på, hvordan vi med en strategisk indsats kan understøtte, at Danmarks data skaber et godt fundament for udvikling af nye innovative løsninger. Formålet er at sætte fokus på private virksomheders brug af offentlige data i digitale løsninger, der kan give grobund for vækst, øget eksport og bidrage til at løse store samfundsmæssige udfordringer inden for klima, energi, sundhed med mere.
Om Grunddata
Grunddata er tilgængelige via Datafordeleren, der er fællesoffentlig it-infrastruktur og en stor og kompleks distributionsplatform. Datafordeleren giver stabil og sikker adgang til sammenhængende grunddata fra over 500 forskellige tjenester, som offentlige registre udstiller til gavn for myndigheder, virksomheder og borgere.
.Kontakt:
Presse- og kommunikationskonsulent René Thunø email: retje@sdfi.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **