Pressemeddelelse fra PwC
Julie Søgaard Greisen er 37 år og Head of Corporate FP&A hos Novozymes. Hun er uddannet
. i Finance & Strategic Management i 2011 fra CBS. Efter endt studie startede hun sin karriere i Nestlé, hvor hun var en del af deres Finance & Control Graduate Program.I 2015 skiftede hun over til Novozymes, og hun har siden da arbejdet sig op til sin nuværende stilling som Director, Head of Corporate FP&A, med ansvaret for at drive og udvikle corporate financial processes og performance management. I sin nuværende stilling sidder hun med ledelsesansvar for ca. 12 medarbejdere og har tidligere siddet med ledelse af større teams.
“Julie Søgaard Greisen besidder stærke kompetencer indenfor finansielle analyser, stakeholder management, ledelse, M&A m.m. I Novozymes har Julie Søgaard Greisen bidraget til at skabe solide beslutningsgrundlag for bestyrelsen, der er funderet i gennemarbejdede analyser og stærk stakeholder-involvering og koordinering,” hedder det i begrundelsen fra juryen.
Blandt Julie Søgaard Greisens væsentligste resultater er implementering og udarbejdelse af nyt finansielt årshjul samt hendes involvering i Novozymes og Chr. Hansen-fusionen, der har ledt til nye arbejdsopgaver i form af ledelse af et integration track.
“Julie Søgaard Greisen er blevet udvalgt som årets Rising Star 2023 på baggrund af sine solide finansielle kompetencer, der spænder bredt og inkluderer mange varierende kompetencer samt hendes fokus på god ledelse og teamwork. Derudover har hendes nøgleposition i fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen været en vigtig faktor i udvælgelsen,” lyder det videre i begrundelsen fra juryen.
Om prisen
Dette års priser blev uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm den 1. juni kl. 14:30-18:00 ved eventet CFO’ens Agenda 2023 hos PwC i Hellerup.
Til CFO’ens Agenda 2023 sætter PwC fokus på, hvordan ESG transformerer finansfunktionen og CFO-rollen på både et strategisk og operationelt niveau. Du vil bl.a. kunne høre indlæg fra Frances Iris Lu, Vice President, Head of Sustainability & ESG, Danfoss, og Anders Götzsche, CFO, VELUX.
Øvrige priser
Ud over Julie Søgaard Greisen fra Novozymes kåres også Alanis Kraujalis, SVP, Head of Finance for Mining hos FLSmidth som Årets Rising Stars 2023. Prisen som Årets CFO 2023 gik til Lars Green, CFO for Novozymes. Ved samme lejlighed uddeltes prisen for Årets Bedste Årsrapporter 2023: Royal Unibrew kåres med C25 Regnskabsprisen, Arla Foods kåres med Regnskabsprisen+ og Novo Nordisk kåres med Særprisen.
Den uafhængige jury for Årets Rising Stars:
- Hans Carstensen, CFO, Egmont
- Mette Ingeman Pedersen, vinder af Rising Stars 2020 og CFO, Power-to-X, Topsoe
- Søren Westh Lonning, CFO, Danish Endurance
- Anders Lonning Skovgaard, Executive Vice President og CFO, Coloplast
- Kirstine Ingstrup Andersen, Regional HR Business Partner, A.P. Møller-Mærsk
– faciliteret af Mikael Frederiksen, Zeuthen Storm, og Lars Baungaard, PwC.
Generelt vurderes kandidaterne på baggrund af følgende kriterier:
- Har solide kompetencer indenfor økonomi
- Har skabt værdi for virksomheden
- Har potentiale til at udvikle sig yderligere
- Har gode kommunikationsevner
- Har udvist stærke ledelsesresultater.
Kontakt:
Malene Billund tlf.: 51332378 email: malene.billund@pwc.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **