PRM / Helt nye tal: Levealderen stiger i Danmark

    Pressemeddelelse fra Velliv, Pension & Livsforsikring A/S

    Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at en 67-årig dansk kvinde nu kan forvente at blive 86,6 år. Det er 14 måneder mere end for blot ti år siden. Tilsvarende kan en 67-mand forvente at blive 84,1 år.

    Tabel: så gammel kan en 67-årig dansker forvente at blive
    Kvinde: 86,6 år
    Mand: 84,1 år

    “Det er fortsat kvinderne, der kan se frem til at leve længst. Faktisk lever en dansk 67-årig kvinde i gennemsnit 2,5 år længere end en tilsvarende mand,” forklarer rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen fra Velliv og fortsætter:

    “Jeg er glad for, at vi i Velliv ser, at mere end halvdelen af kunderne med en ratepension har erstattet den 10-årige udbetaling, der tidligere var mest udbredt til nu at strække udbetalingen over 15 år eller mere. Med den stigende levealder og flere år på pension er det fornuftigt, fordi vi ved, at økonomisk tryghed giver bedre trivsel og livskvalitet.”

    Fordelene ved pensionsopsparing frem for anden opsparing er blnadt andet den lave beskatning af afkast på 15,3 pct. mod en normal afkastbeskatning på mellem 27 og 45 pct.

    Sådan vælger Vellivs kunder at få udbetalt deres ratepension

    Udbetalingslængde

    Er gået på pension indenfor de sidste 2 år

    Er gået på pension indenfor de sidste 3-10 år

    10-14 år

    52 pct.

    64 pct.

    15-19 år

    44 pct.

    34 pct.

    20-30 år

    4 pct.

    2 pct.

    Kilde: Velliv

    Høj levealder i Sydeuropa og lav i Østeuropa

    Internationale tal viser, at levealderen i Danmark ligger ca. i midten sammenlignet med lande i EU. Det er befolkningen i Sydeuropa og særligt i Frankrig, der kan forvente at have flest leveår tilbage som 67-årige. Her er levealderen nemlig 89,2 år for en kvinde og dermed noget højere end i Danmark.

    Omvendt ser det ud i de tidligere østeuropæiske lande. Her halter levealderen noget efter. Helt i bund ligger Bulgarien med en gennemsnitsalder på 83,3 år for en 67-årig kvinde.

    Kontakt:

    Rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen
    Telefon: 2555 6396
    Mail: jens.christian.nielsen@velliv.dk

    Pressechef Mikkel Bro Petersen
    Telefon: 2483 8630
    Mail: mikkel.bro.petersen@velliv.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/helt-nye-tal-levealderen-stiger-i-danmark?releaseId=13691048

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **