Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
Lisbeth Fruensgaard udgav i 2018 bogen Kuren mod stress, og som stresscoach har hun hjulpet flere hundrede mennesker af med stress. Hun har erfaret, at rigtig mange har svært ved at skabe kontakt til hjertet og intuitionen, hvilket resulterer i, at de i stedet nøjes med at bruge hovedet til at arbejde med udfordringerne. Problemet ved den strategi er, at hovedet primært er styret af andres meninger om, hvad der er rigtigt og forkert. Og af hvad vi burde gøre, eller hvad der vil være fornuftigt at gøre.
Hjertet kender derimod til vores inderste længsler og drømme, og al langtidsholdbar succes udspringer i følge Lisbeth Fruensgaard fra hjertet. Det gælder i alle livets vigtige sammenhænge: parforholdet, arbejdslivet og i fritiden.
Hjertet navigerer ikke efter “burde” og “skulle”, men efter at skabe glæde og mening med tilværelsen. I østens yin og yang filosofi udgør hjertet en del af den feminine yin-energi, mens hjernen hører til under den maskuline yang-energi. Hvert enkelt menneske rummer både det feminine og det maskuline, men i vores tid lever mange mennesker et liv, der er præget af et maskulint overtag med stort fokus på konstant at yde og skabe resultater og fremdrift. Og det fører alt for ofte til stress. Derfor er det afgørende at lære at lytte til hjertet og aktivere den mere feminine del af os selv. For at høre hjertets sprog er vi nødt til at sætte tempoet ned, tage god tid til pauser og blot være. For mens hovedets stemme er høj og larmende, er hjertets stemme ofte blot en stille hvisken.
Med hjertet forrest indeholder metoder og teknikker, der lærer dig at lytte til hjertet og intuitionen. Derudover fortæller tre modige kvinder også deres historier om at genskabe meningen med deres liv ved at skifte kurs og gå den vej, som hjertet guider dem, frem for den vej, som hovedet hidtil har ført dem.
Lisbeth Fruensgaard hjælper i sin virksomhed dagligt mennesker ud af stress. Samtidig underviser hun i stressforebyggelse i en lang række virksomheder, for det er langt bedre at forebygge stress, så det ikke ender galt. Hun har flere gange delt ud af sin viden i medierne, når der har været fokus på stress. Lisbeth Fruensgaard står også bag Stressmaster Uddannelsen, der giver især ledere, coaches og behandlere værktøjer til at håndtere stress på arbejdspladserne.
Fakta om bogen:
Titel: Med hjertet forrest
Forfatter: Lisbeth Fruensgaard
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740691085
Sidetal: 216
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 6. juni 2023
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **