PRM / Nye veje ind i naturen

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Naturdannelse er et relativt nyt begreb, der har vundet indpas inden for de seneste år. 

    Nikolaj Voldum Ahlburg var som en af de første med til at beskrive begrebet og omsætte det til en pædagogisk praksis med bogen ‘Naturdannelse – naturformidlerens håndbog’. I sin nye bog udbygger Nikolaj Voldum Ahlburg sine pointer fra håndbogen og kommer med flere konkrete eksempler på, hvordan afstanden mellem mennesker og natur kan gøres mindre. Denne gang er der særligt fokus på naturens kreative og æstetiske udfoldelsesmuligheder, og hvordan de kan foldes ud året rundt. 

    For to år siden fik Nikolaj Voldum Ahlburg konstateret den kroniske sygdom, ME, der satte hans energiniveau voldsomt ned. Det betyder, at han ikke længere kan klare de fysisk krævende friluftslivsaktiviteter, der ellers fyldte meget i hans undervisning og i hans fritidsliv. Klassiske aktiviteter som mountainbiking, klatring, kajakroning, løb og vandring er ikke længere muligt, og det har tvunget ham til at finde nye veje ind i naturen. Veje, som har været med til at uddybe hans forbindelse til naturen og især har hjulpet ham med at få øjnene op for dens sanselige og æstetiske kvaliteter. 

    Bogen er med sine stemningsmættede naturbilleder også en hyldest til naturens oplevelsesmæssige kvaliteter, som trækker naturen helt ind over dørtrinnet og gør den tilgængelig for alle. Man behøver ikke være uddannet biolog eller friluftsvejleder for at kunne formidle naturen, hvilket er et af bogens vigtigste budskaber.

    Nikolaj Voldum Ahlburg er uddannet biolog og friluftsvejleder og han har mere end ti års erfaring som naturformidler

    Naturdannelse året rundt er støttet af Aage V. Jensens fond og udkommer d. 1. juni 2023.

    Fakta om bogen:

    Titel: Naturdannelse året rundt – Fortællinger fra en naturformidlers praksis
    Forfatter: Nikolaj Voldum Ahlburg
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740692006
    Sidetal: 212
    Vejl. pris: 279,95 kr.
    Udgivelsesdato: 1. juni 2023

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13690805&publisherId=13559533&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **