PRM / 457 idéer realiseret med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond

    Pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond

    Forskning er afgørende for at løse samfundets udfordringer, og Danmarks Frie Forskningsfond har investeret 1,4 mia. kr. i at gøde, vande og støtte hele forskningens økosystem, hvorfra fremtidens vigtige nybrud skal komme – i 2022 gennem 457 bottom-up drevne, nye forskningsidéer.

    Fonden har været med til at sikre gode betingelser for fri, nysgerrighedsdreven forskning, som giver de dygtigste forskere mulighed for at forfølge deres bedste idéer til gavn for hele samfundet,” siger bestyrelsesformand Maja Horst.

    LINK: LÆS ÅRSRAPPORTEN 2022 HER

    Forskere har i 2022 sendt 3.100 ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond og i alt ansøgt om 10,7 mia. kr. Det har givet en samlet succesrate på 13 % målt på beløb, dvs. andelen, det bevilgede beløb i alt udgør af den samlede ansøgningssum.

    Dyk ned i succesrater, nye kliniske forskningsprojekter, reportage fra fondens forskningskonference om nybrud i forskningen og meget andet i Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport 2022.

    Forskningsidéer, der gør en forskel

    En af de større opgaver for fonden i 2022 var at uddele midler til de to politisk fastsatte temaer: “Grøn forskning” og “Styrket klinisk og uafhængig forskning”. Midlerne til de to temaer blev uddelt gennem åbne og bredt formulerede opslag, der gav gode rammer for at få de bedste forskere til at bidrage med deres egne originale idéer. Resultatet var et væld af gode ansøgninger og hele 95, excellente forskningsprojekter, der fik bevilling. Projekter, der vil komme til at gøre en konkret forskel for mange danske patienter og for den grønne omstilling i det hele taget.

    I forbindelse med aftalerne om forskningsreserven 2023 har fonden endnu et år fået ansvar for at uddele midler til nybrudsskabende forskningsidéer indenfor flere politisk fastsatte og tematiserede forskningsområder, nemlig til grøn forskning, klinisk forskning og forskning i børn og unge, psykiatri og erhvervsuddannelser.

    Kontakt:

    Kontorchef Jesper Risom email: jspr@ufm.dk

    Områdeleder Jakob Nedergaard Mortensen email: janm@ufm.dk

    Kommunikation og presse Karen Marie Bjørnstrup Vølund tlf.: +45 72 31 89 31 email: kmbv@ufm.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/457-ideer-realiseret-med-stotte-fra-danmarks-frie-forskningsfond?releaseId=13690360

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **