Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening
På trods af, at der bliver fundet flere og flere pesticider i drikkevandet, så er den politiske handling på området gået i stå. Senest har en politisk aftale, der skulle have sikret et stop for brug af pesticider ved drikkevandsboringer senest i 2022
.Derfor samler Danmarks Naturfredningsforening nu folk med drikkevand fra hele landet foran Christiansborg i et opråb til politikerne.
Der forventes deltagelse fra miljøminister Magnus Heunicke (S), Pia Olsen Dyhr (SF) mfl.
Program:
Kl. 11.30: Folk fra hele landet ankommer til Christiansborgs Slotsplads med deres drikkevand.
Kl. 11.40-12.00: Drikkevandet fra hele Danmark bliver placeret på et 10X10 meter Danmarkskort foran Christiansborg.
12.00-13.00: Besøg fra Politikere.
Kontakt Danmarks Naturfredningsforening, hvis der ønskes forudgående aftale om interview med deltagere.
Mindst 262 drikkevandsboringer er lukket
De seneste 25 år er mindst 262 drikkevandsboringer lukket på grund af pesticider.
Alene de seneste fem år har vandværkerne måtte lukke 77 drikkevandsboringer. Det svarer til 29 procent af alle de boringer, som er lukket på grund af pesticider siden 1999. Det fremgår af miljøminister Magnus Heunickes
. De mange lukkede drikkevandsboringer viser, at pesticider i drikkevandet er et stigende problem.– Vi frygter, at hvis vi fortsætter som hidtil, vil vores børn og børnebørn ikke kunne tænde for vandhanen og drikke rent vand. Det er en skræmmende tanke, så politikerne bliver nødt til at gøre noget nu. De skal sætte handling bag de pæne ord og flotte løfter, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Vandværker kan ikke lave nye boringer
Når en drikkevandsboring er forurenet med pesticider, kan vandværkerne gøre en af tre ting: De kan blande det forurenede vand med rent vand for at komme under grænseværdien, de kan forsegle drikkevandsboringen og vente til forureningen forsvinder, eller de kan sløjfe den permanent.
– I gamle dage lukkede vandværkerne boringer, når de fandt pesticider i selv lave koncentrationer. I dag lukker de dem kun, hvis koncentrationerne er meget høje, siger Walter Brüsch, der er geolog i DN og har arbejdet med pesticider i drikkevandet i over 30 år.
Han forklarer, at vandværkerne ikke bare kan lave nye boringer. Det er dyrt, og hvis man henter vand fra ét forurenet område, er der stor risiko for, at andre områder i nærheden også er forurenede.
Det er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, et godt eksempel på. De forsyner over en million danskere med drikkevand.
– På nuværende tidspunkt er ca. 65% af det grundvand, HOFOR indvinder påvirket af miljøfremmede stoffer, og det er derfor ikke længere muligt at erstatte forurenede boringer med nye kildepladser i upåvirkede områder, skrev HOFOR i programmet for dagen, da de havde besøg af fem partiformænd under valgkampen i efteråret.
Over halvdelen af alle aktive boringer er forurenede
I 2022 blev 2.250 drikkevandsboringer undersøgt. 51,1 procent af dem indeholdt rester af pesticider – og 13,2 procent endda så mange pesticidrester, at det overskred grænseværdien. . GEUS står for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og er den uafhængige forskningsinstitution, der undersøger kvaliteten af vores drikkevand.
For to år siden – i 2020 – var det første gang, at der blev fundet pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer.
– Den eneste måde at undgå pesticider i drikkevandet er ved at lade være at bruge dem dér, hvor drikkevandet dannes, siger DN-præsident Maria Reumert Gjerding.
DN anbefaler, at politikerne forbyder pesticider lige ved drikkevandsboringerne, og at man etablerer grundvandsparker på de særligt sårbare områder, hvor drikkevandet dannes. I grundvandsparkerne kan dyrkes økologisk landbrug, produceres vedvarende energi eller skabes mere natur.
Flere boringer kan være lukket på grund af pesticider
Ifølge miljøministerens svar er 262 drikkevandsboringer lukket på grund af pesticider de seneste 25 år. Men det reelle tal kan være højere. I forbindelse med svaret lavede . Her står, at 859 almene drikkevandsboringer er registreret som permanent lukket i GEUS’ drikkevansdatabase Jupiter i perioden 1999 til og med 2022.
Ud af de 859 lukkede boringer er 262 ifølge Miljøstyrelsen med stor sandsynlighed lukket på grund af pesticider. Enten fordi pesticider er angivet som årsagen til lukningen, eller fordi der er fundet pesticider over grænseværdien inden for de seneste tre år og årsagen til lukningen ikke er angivet eller kan være relateret til pesticider, som fx “forurening”.
I sit notat lister Miljøstyrelsen desuden en række forbehold, der gør at det reelle tal kan være højere end 262. De skriver blandt andet, at det kun i en del af perioden har været lovpligtigt at indberette årsagen til lukning, og at data på anden måde kan være ufuldstændige.
Kontakt:
Pressechef, Danmarks Naturfredningsforening Emil Nielsen tlf.: 31 19 32 46 email: emil@dn.dk
Kampagneansvarlig Michael Ohmsen tlf.: 31193214 email: mo@dn.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **