Pressemeddelelse fra Telia Danmark
Antallet af forsøg på at bedrage danskerne via telefonen er voldsomt højt. Sidste år blokerede Telia flere end 2,4 mio. svindelopkald, så de ikke gik igennem til kunderne, og i det første kvartal af 2023 var tallet 734.300 opkald.
Opkaldene kan opdeles i to kategorier:
- Wangiri -hvor der via en computer ringes til et stort antal mobilnumre og efterlades et ubesvaret opkald på modtagerens mobiltelefon. Hvis modtageren ringer tilbage på nummeret, overtakseres opkaldet til meget høj minutpris. Svindleren vil derfor typisk forsøge at holde forbindelsen åben så længe som muligt. Wangiri er et japansk begreb, der betyder “opkald og læg på”.
- Spoofing – omfatter svindelopkald, hvor en person udgiver sig for at være en anden, f.eks. fra politiet eller en bank, og beder modtageren om at udlevere oplysninger vedr. bankkonto, CPR, NemID eller MitID. Andre gange udgiver den kriminelle sig f.eks. for at ringe fra Microsoft og påstå, at modtagerens computer er ramt af en virus. Efter at have fået offerets mailadresse, sender svindleren en mail med et link til et “virusprogram”, som i virkeligheden blokerer offerets adgang til computeren. Herefter følger typisk krav om udbetaling af en løsesum for at få låst computeren op igen.
Data er nøglen til bekæmpelse
De fleste danskere har lært at være kritiske over for denne type af opkald – og Telia registrerer i dag markant flere forsøg på svindelopkald i både Sverige og især Norge end i Danmark.
“Det internationale samarbejde i Telia giver vores sikkerhedseksperter adgang til større mængder af data, hvilket er en afgørende hjælp i forhold til at identificere svindelopkald. De kriminelle angriber typisk mobilnumre på tværs af landegrænser, blandt andet for at undgå at sætte for synlige aftryk af automatiserede masseopkald i ét netværk. Men netop fordi vi kan sammenholde disse opkaldsmønstre i hele Norden, fanger Telias Fraud Detection System stadig flere af disse bluffopkald,” siger Daniel Askeroth, Head of Infrastructure hos Telia Danmark.
Wangiri-opkaldene registreres på modtagernes mobiltelefoner som tabte opkald, og stammer ofte fra lande som Elfenbenskysten, Pakistan eller Den Demokratiske Republik Congo. De fleste Spoof-opkald foretages også fra udlandet, selvom der ofte står et dansk nummer på displayet hos modtagerne – fx med 1448 i slutningen af nummeret, så det ligner at opkaldet er fra dansk politi.
Fem gode råd
Trods intelligente sikkerhedssystemer hos netværksoperatørerne, så forbliver det vigtigste værktøj i kampen mod telefonsvindel stadig forbrugerens sunde fornuft.
Her er fem gode råd til at undgå at blive offer for bluffopkald:
- Ring ikke tilbage til et ubesvaret opkald fra et ukendt eller et internationalt nummer
Vær opmærksom på opkald, du ikke forventer at modtage. Det kan være såkaldte wangiri-opkald, hvor internationale numre ringer kortvarigt i håb om, at du ringer tilbage til en dyr takst. Det kan også være et spoofing-opkald, hvor nummeret er forklædt som et andet nummer. Opkaldene kan handle om forskellige ting, men formålet er altid det samme: At få dig til at udlevere følsom information eller give adgang til din computer. Del aldrig kredit- eller betalingskortoplysninger eller adgangskoder. Log heller ikke ind eller bekræft din identitet på din bank, medmindre du kan bekræfte, at virksomheden eller ærindet er legitimt. - Vær kritisk og klik ikke på links du har fået fra ukendte afsendere
Klik aldrig på links, medmindre du er sikker på, at afsenderen er reel og pålidelig. Mange virksomheder har en offentlig liste over, hvilke afsenderadresser de bruger. - Genbrug ikke adgangskoder
Opdater dine adgangskoder regelmæssigt og undgå fristelsen til at bruge samme adgangskode flere steder. Det bliver ekstra farligt, hvis en af siderne eller tjenesterne bliver udsat for et sikkerhedsbrud. Hvis kriminelle får adgang til dine oplysninger, risikerer du for eksempel at blive offer for identitetstyveri. En adgangskodenøgle kan hjælpe dig med at oprette komplekse adgangskoder – og husk altid at bruge to-faktor-autentificering, hvor det er muligt. - Vær forsigtig med åbne netværk – og på hvad du deler, når du bruger dem
Vær forsigtig med åbne, gratis wifi-netværk og hvilken type information, du deler, når du bruger disse. Ofte mangler de kryptering, hvilket gør det lettere for svindlere at opsnappe adgangskoder og loginoplysninger, uden at du bemærker det. Du kan evt. anvende en VPN-tjeneste, som giver dig bedre beskyttelse i åbne netværk. - Download ikke apps fra andre steder end Google Play og App Store
Svindlerne er ikke kun snedige via telefon, sms og e-mail. Svindlen bliver stadig mere raffineret med hjemmesider, der ser ægte ud. Det gælder også apps til din computer, telefon eller tablet.
Kontakt:
Communications Specialist Jeppe Funder tlf.: 28 27 02 30 email: jeppe.funder@teliacompany.com
Kommunikationschef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
