Pressemeddelelse fra Dansk Kiropraktor Forening
Mere end 18.000 kiropraktorpatienter har i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse vurderet deres oplevelse af kvaliteten i kiropraktorpraksis og bl.a. svaret på spørgsmål om den undersøgelse og behandling, de har modtaget.
Med undersøgelsen er der skabt et stærkt grundlag for at kunne vurdere kvaliteten i kiropraktorpraksis. Alt peger på, at kvaliteten er tårnhøj:
– 98% af patienterne fortæller, at de er meget tilfredse med deres behandling hos kiropraktoren. Det vidner både om høj faglighed og om stort engagement i klinikkerne. Det er jeg stolt af, siger Michael Christensen, Formand Dansk Kiropraktor Forening.
Men patienterne er ikke kun tilfredse med deres besøg. Lige så mange har tillid til, at de har fået den rette sundhedsfaglige behandling.
– Kvalitetsundersøgelsen skal bruges til at gøre status, men også til at se fremad. Så når 98% af patienter svarer, at de har tillid til, at de har fået den rette sundhedsfaglige behandling, skal den viden både bruges til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i klinikkerne. Et godt resultat må ikke blive en sovepude, siger Michael Christensen.
Konkret betyder det at klinikkerne får tilsendt en rapport over deres egne data, så de kan identificere de områder, hvor der skal sættes ind og arbejdes videre, også selvom kvaliteten allerede er høj.
Fakta:
Undersøgelsen, PoKK 2023, er udviklet af KviK, Kvalitet i Kiropraktorpraksis i samarbejde med Kiropraktorernes Videnscenter. Undersøgelsen gennemføres som et element i Dansk Kiropraktor Forenings overenskomst med Danske Regioner
Se hele undersøgelsen her:
Kontakt:
Kommunikationschef Christian Ankerstjerne tlf.: 2083 8984 email: ca@danskkiropraktorforening.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **