Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Danmark er sammen med hovedparten af verdens lande milevidt fra at indfri de vedtagne mål for vores natur og biodiversitet. De nye mål i EU foreskriver fx at 30% af biodiversiteten på land og i havet skal være beskyttet natur i 2030, herunder 10% strengt beskyttet.
En væsentlig årsag er, at der mangler både sprog, metoder og udregningsmodeller for naturens og biodiversitetens mange værdier, der ikke alene kan opgøres i kroner og øre eller euro for den sags skyld. På denne baggrund udgav FN’s panel for biodiversitet og økosystemtjenester (IPBES) sidste år den globale Values-rapport, der fremlægger metoder og modeller for opgørelsen af naturens og biodiversitetens økonomiske, sociale og miljømæssige værdier, samt anbefalinger til at implementere disse i politiske beslutningsprocesser.
Resultaterne bygger op til forståelsen for at gennemføre de nødvendige gennemgribende forandringer, der skal til for at vende biodiversitetskrisen og lægger op til næste års rapport fra IPBES om gennemgribende forandring.
Symposium med førende forskere og eksperter
Derfor afholdes symposiet “Værdien af biodiversitet – fundamentale forandringer i vores forhold til naturen” arrangeret af IPBES i Danmark, som en national kulmination på flere års globalt arbejde på at nytænke vores forholdet til naturen ved at kæde den sammen med værdisætning. Dette for at gøre tab og gevinster af værdier synlige og mere målbare, og samtidig bidrage til at drive den nødvendige gennemgribende forandring på tværs af samfundets sektorer.
Symposiet finder sted den 16. juni 2023, kl. 9.00-16.30 på Københavns Universitet
Blandt symposiets oplægsholdere er professor Unai Pascual fra Basque Center for Climate Change, der vil præsentere Values-rapportens hovedresultater. Derudover deltager professor og medforfatter til Values-rapporten, Mette Termansen (IFRO, Københavns Universitet), professor og tidligere rådsmedlem i Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen (IFRO, Københavns Universitet), professor og forperson i Biodiversitetsrådet, Signe Normand (Aarhus Universitet), Professor Arild Vatn (Norwegian University of Science and Technology) samt Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
Tid og sted
Fredag d. 16. juni 2023 – kl. 9.00-16.30.
Københavns Universitet, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg.
Yderlige information samt tilmelding til symposiet kan findes her:
Tilmeldingsfrist 9. juni.
Kontakt:
For spørgsmål, akkreditering, kildekontakt og interviews
Lars Dinesen
Koordinator, IPBES i Danmark
Tlf. +45 93 50 95 70
M: lars.dinesen@sund.ku.dk
Tim Ammitzbøll Gudkov
Kommunikationsmedarbejder, IPBES i Danmark
Tlf. +45 24 48 05 96
M: tim.gudkov@sund.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **