Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet
Aarhus Universitets Forskningsfonds talentpriser går til 5 nye ph.d.er, som inden for hver deres fag har vakt ekstraordinær opsigt for deres resultater og deres formidling af dem. Prismodtagerne får hver 50.000 kr.
I år uddeles prisen til en ph.d. i matematikkens didaktik, en mikrobiolog, en molekylærbiolog, en operations- og dataanalytiker og en læge. Prismodtagerne har bidraget med ny viden om brugen af digitale undervisningsmidler, gletsjeralger, immunsystemet, affaldshåndtering og patienter med Turner syndrom. Prismodtagerne er:
Cecilie Carlsen Bach (matematikkens didaktik): Digitale undervisningsmidler skal bruges med omtanke
Laura Halbach (arktisk mikrobiologi): Gletsjeralger kan accelerere isens afsmeltning i Grønland
Louise Marie Dalskov Kjerulff (molekylærbiologi): Detaljeret viden om immunsystemets signalveje
Maximiliano Cubillos (operations – og datanalyse): Nye beregningsmetoder kan forbedre håndteringen af affald
Mette Viuff (genetik og epidemiologi): Kromosomfejl påvirker hele arvemassen
Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris
- Aarhus Universitets Forskningsfond indstiftede sin årlige ph.d.-pris i forbindelse med universitetets 75-års jubilæum i 2003.
- Alle modtagerne har afsluttet deres ph.d. året forinden, altså i dette tilfælde i 2022.
Kontakt:
Henrik Dalgaard, Aarhus Universitets Forskningsfond: hd@auff.dk , mobil: 2382 3230
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **