Pressemeddelelse fra Teater ZeBU
Det bedste børneteater – lige rundt om hjørnet
For 8. gang præsenteres en farverig pallette af overraskende, tankevækkende og humoristiske forestillinger, der sætter scenen med alt fra gadeoptog og cirkus til forbløffende akrobatik og børnetechno. Springfestival 2023 afvikles i området omkring Amager Kulturpunkt med forestillinger fra en perlerække af både udenlandske og danske teatre. Foruden de mange forestillinger vil det også være muligt at opleve workshops, koncerter og kunstværksteder – og ej at forglemme de langbenede, berømte spanske/catalanske giraffer, der endnu engang vender benene mod nord til stor glæde for byens mange børn og familier.
Springfestival udsprang i 2007 med en ambition om at samle det bedste børneteater fra ind- og udland under en festival i København, og er sidenhen vendt tilbage hvert andet år i hjertet af Amager. Her tager kunstnere fra hele verden børnene og deres familier kærligt ind, lader dem drømme stort og giver dem en spændende oplevelse, de kan tage med videre i bagagen.
Festivalarmbånd til store og små
Vær med til årets hyggeligste familiefestival. Med et festivalarmbånd har man adgang til alle festivalens forestillinger og aktiviteter en dag i løbet af weekendprogrammet.
Kontakt:
Marianne-Hedwig Thyregod Skyum tlf.: +45 71 99 88 77 email: marianne@zebu.nu
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **