Pressemeddelelse fra Dagrofa ApS
I konkurrencens periode, der strakte sig fra uge 16 til uge 19, har alle SPAR-butikker landet over konkurreret om at blive landets bedste inden for økologi. SPAR Borup skiller sig ud som en butik, der har udvist enestående engagement og initiativ for at fremme salget af økologiske produkter.
Butikken har imponeret med deres innovative tiltag, herunder aktive fremvisning af økologiske kødpakker, strategisk placering af økologiske produkter i hele butikken samt oprettelse af flere Facebookopslag, der sætter fokus på økologiske varegrupper. Derudover har de været værter for smagningsevents, hvor kunderne har haft mulighed for at opleve de lækre økologiske varer.
“Vi er ekstremt stolte i SPAR Borup, og alle vores medarbejdere har ydet en enestående præstation og udvist et imponerende engagement i at fremme økologisalget. Jeg synes virkelig vi i hele butikken har omfavnet kampagnen og det har vores kunder kvitteret positivt for – det er jeg rigtig glad for,” udtaler Dennis Laustsen, Købmand SPAR Borup.
Foruden SPAR Borup har andre butikker også gjort sig bemærket, da SPAR valgte at afholde en mindre elevkonkurrence, hvor butikselever landet over skulle sætte fokus på de økologiske mejeriprodukter. Her oplevede tre butikker en betydelig stigning i salget af deres økologiske mejeriprodukter.
Sofie Sabrina Nielsen fra SPAR Høng, Markus Pedersen fra SPAR Sdr. Nærå og Silas Konradsen fra SPAR Klitmøller blev alle kåret som vinder af SPARs elevkonkurrence.
Økologi i øjenhøjde
Der er blevet kæmpet intenst med at få de økologiske varer frem i samtlige SPAR-butikker for at vise kunderne, at SPAR har et bredt udvalg af økologiske varer til fornuftige priser. En af de produktserier, der har været det naturlige omdrejningspunkt igennem kampagneperioden, har været Dagrofas eget brand, Grøn Balance.
“Vi arbejder løbende med at udvikle og synliggøre Grøn Balance brandet, derfor er det skønt at se SPAR butikkerne og ikke mindst vores kunder bakker så flot op om initiativet. For er der et sted, vi kan gøre vores kunder mere opmærksomme på de mange gode produkter i vores Grøn Balance serie – så er det i butikken,” siger private label chef i Dagrofa, Steffen Winther.
Økologi er et område med stort potentiale, og SPAR-kæden har set en stigende interesse fra deres kunder. Som en del af Dagrofas ambitiøse CSR-strategi stræbes efter at øge salget af økologiske fødevarer med 10 % årligt fra 2021 til 2024 i både foodservice og detailhandel.
“Vi sætter fokus på økologi, fordi vi kan se en efterspørgsel på økologiske varer blandt vores kunder i SPAR,” siger kommerciel chef i SPAR, Kim Scheuer Nielsen.
Kontakt:
PRESSEKONTAKT tlf.: 72332323 email: presse@dagrofa.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **