Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Science Museerne
Torsdag 1. juni 2023 kl. 10 er det med at sidde klar ved tastaturet. I hvert fald hvis man vil sikre sig billet til en sommerrundvisning på det nyrestaurerede Ole Rømer-Observatoriet i Kongelunden i Aarhus. Her kan man opleve en spændende guidet tur med fokus på kulturhistorien og arkitekturen rundt på observatoriet.
Hver rundvisning varer en time med mulighed for at udforske Ole Rømer-Observatoriet og dets omgivelser og stille spørgsmål til rundviseren efterfølgende. De kulturhistoriske rundvisninger er en smagsprøve, inden man igen kan få en stjerneoplevelse fra oktober 2023.
Rundvisningen tager udgangspunkt i Ole Rømer-Observatoriets unikke placering i Aarhus, og hvordan observatoriet har spillet en rolle, i forhold til at Aarhus blev en universitetsby.
I mange år var observatoriet desuden centrum for udforskning af himmelrummet fra Aarhus. På rundvisningen kommer man tæt på de nuværende kikkerter i observatoriets to kupler, og der er mulighed for at deltage i små aktiviteter om astronomi.
Fakta
OLE RØMER OBSERVATORIET
Observatorievejen 1
8000 Aarhus C
Rundvisningerne finder sted hver torsdag i skolernes sommerferie uge 26-32, kl. 11 og kl. 13.
Billetsalget åbner torsdag 1. juni kl. 10.
Læs mere om Ole Rømer-Observatoriet, og bestil billet til en sommerrundvisning
Pris
70 kr. for voksne
35 kr. for børn
Læs om Ole Rømer-Observatoriet på liste over verdens bedste steder:
Restaurering af Ole Rømer-Observatoriet og udviklingen af Scienceparken i Aarhus støttes af:
Den filantropiske forening Realdania: 4,5 mio. kr.
realdania.dk
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 4 mio. kr.
louis-hansenfonden.dk
Salling Fondene: 2 mio. kr.
sallingfondene.dk
Nordea-fonden: 2 mio. kr.
nordeafonden.dk
Kongelunden, Aarhus Kommune: 1 mio. kr.
kongelunden.aarhus.dk
Aarhus Universitet: 3,5 mio. kr.
au.dk
Kontakt:
Trine Bjerre Mikkelsen
Kommunikationskonsulent, Science Museerne, Aarhus Universitet
tbm@sm.au.dk mobil: 93508248
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








