PRM / SPENN Technology foretager nyt strategisk opkøb

    Pressemeddelelse fra SPENN Technology A/S

    SPENN køber 16 procent af den norske platform Norwegian Block Exchange (NBX) – aktør inden for køb og salg af digitale aktiver, pengeoverførsler og kredit- og betalingskort.

    Sælger er Bjørn Kjos, som modtager betalingen i SPENN-aktier og tiltræder som medlem af bestyrelsen i SPENN.

    – Hermed styrker vi vores position inden for digitale valutaer og forbedrer vækstmulighederne – både i forhold til markeder og produkter. Vi har allerede et frugtbart strategisk samarbejde med NBX, og ser yderligere synergier gennem selskabernes fælles ejerskab. Vores ambition er at købe mellem 67 og 90 procent af NBX, siger Jens Glasø, CEO i SPENN Technology.

    Aftalen mellem SPENN Technology og Observatoriet Invest AS, der kontrolleres af Bjørn Kjos og ejes af Kjos-familien, sker i form af SPENN-aktier. For de 16 procent i NBX modtager Bjørn Kjos 3,24 procent af SPENN-aktierne. Han bliver dermed en af de største aktionærer i SPENN og får samtidig en plads i SPENN’s bestyrelse.

    Transaktionen prissætter NBX til 1,96 NOK pr. aktie, mens SPENN Technology, der er noteret på Københavns Fondsbørs, er prissat til 16 DKK per aktie. SPENN udsteder nye aktier for 13,3 millioner DKK som betaling for købet af Bjørn Kjos’ aktier.

    – Det er sjældent, man finder to virksomheder, der passer så godt sammen, som NBX og SPENN gør. Strategien fremadrettet vil være at vinde betydelige markedsandele på voksende markeder – ikke kun i Afrika, men også i Europa og Asien. Jeg glæder mig til at bidrage, siger Bjørn Kjos.

    Video om opkøbet og de strategiske perspektiver (engelsk):

    https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7066322423935119360/

    Mere info om SPENN og opkøbet (engelsk): https://investor.spenn.com/news/

    Kontakt:

    Kontakt til SPENN Technology’ CEO Jens Glasø på mail jens@spenn.com eller mobil +47 40 40 47 50

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/spenn-technology-foretager-nyt-strategisk-opkob?releaseId=13682160

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **