PRM / Ny forstander

    Pressemeddelelse fra Suhrs Højskole

    Rasmus Willig, der har haft en lang forskningskarriere på Roskilde Universitet og er medstifter og forperson for Andelsgaarde, tiltræder som højskoleforstander pr. 1. august 2023. Han overtager efter Lars Sonne-Hansen, som har været forstander siden 2005.

    Bestyrelsesformand Johan K. Dal for Suhrs Højskole udtaler:

    “Vi er ekstremt glade for at byde Rasmus Willig velkommen som vores nye højskoleforstander. Han er ikke blot den perfekte kandidat for Suhrs Højskole, men også en styrkelse for hele højskolebevægelsen. Willig besidder en sjælden evne til at kombinere etisk funderet teori med praktisk refleksion og handling i hverdagen. Han har forfattet flere bestsellende fagbøger og er medstifter af og forperson for Andelsgaarde, der driver fremtidens regenerative landbrug, hvor alle kan blive gårdejere.

    Vi har tidligere haft fornøjelsen af at have Andelsgaarde på Suhrs Højskole, og vi ser frem til den fantastiske synergieffekt, som Rasmus vil bringe med sig som forperson i Andelsgaarde og medlem i Det Etiske Råd.”

    Rasmus Willig selv udtrykker sin begejstring over tiltrædelsen:

    “Jeg glæder mig meget til at møde alle medarbejdere og de kommende elever, der begynder efter sommerferien. Jeg har altid haft et godt øje til Suhrs Højskole, for alle store samfundsdebatter og kriser, som sundheds-, klima- og biodiversitetskrisen og udviklingen af et grønt samfund, findes på tallerkenen. De store kriser synes ofte komplekse, men når vi gør dem konkrete og ovenikøbet får dem til at smage fantastisk, bliver den grønne omstilling pludselig en positiv mulighed. I sidste ende kan vi faktisk løse de fleste kriser – bare vi spiser det rigtige.

    Om Suhrs Højskole

    Suhrs Højskole er en gastronomisk institution beliggende i hjertet af København. Det er den eneste højskole i byen, der tilbyder bolig til elever og derudover modtager dagelever. Skolen er kendt for sit brede udbud af undervisning, der spænder fra gastronomi, bæredygtig omstilling til vild natur og kultur- og byliv.

    Hvis man ønsker at være elev på Suhrs Højskole. Kontakt skolen på: 33128053

    Kontakt:

    Johan Kristensen Dal tlf.: +45 20760674

    Rasmus Willig tlf.: +45 40281554

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13681903&publisherId=13561519&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **