PRM / SAS Institute investerer 1 mia. USD i udvikling af forretnings-AI

    Pressemeddelelse fra Helium Kommunikation

    AI-virksomheden SAS Institute vil investere 1 milliard amerikanske dollar over de næste tre år i udviklingen af industri-specifikke AI-løsninger, der kan hjælpe organisationer indenfor en lang række brancher og offentlige instanser med at få fuldt udbytte af den nye teknologi.

    – Der er mange udfordringer i markedet lige nu, fra lurende økonomisk recession over pressede forsyningskæder til mangel på arbejdskraft og skiftende lovgivning. Med hjælp fra industri-tilpassede analytiske løsninger bliver det muligt for organisationer at gøre sig robuste og udnytte de muligheder, der kan ligge gemt i udfordringerne, siger Jim Goodnight, den globale topchef for SAS Institute, der internationalt blot går under navnet SAS.

    Han peger på brancher som bank, forsikring, detailhandel, produktion og energi såvel som offentlig forvaltning og sundhedssektoren som områder, hvor SAS kan bruge sin årelange erfaring til at skabe stærke løsninger baseret på SAS’ AI og data-analytiske platform, SAS® Viya®. Den cloud-baserede platform giver adgang til avanceret dataanalyse og AI med en høj ydelsesintensivitet.

    Samtidig er det et vigtigt mål at demokratisere brugen af AI-værktøjer, så medarbejdere på tværs af funktioner og faggrupper og ikke blot virksomhedsledere og dataanalytikere, kan anvende AI-værktøjer i deres daglig arbejde. Det kan blandt andet handle om bekæmpelse af svindel, risikostyring og bedre service til kunder og borgere.

    I Danmark glæder SAS’ landechef Kenneth Ipsen sig over at se investeringen, som han kalder en stærk vitaminindsprøjtning til B2B-området, når det gælder den rivende AI-udvikling.

    – Med den hurtige og omsiggribende udvikling inden for AI og dataanalyse er denne investering en vigtig katalysator for øget innovation og i demokratiseringen af AI-anvendelse i forskellige jobroller. Flere og flere vil få avancerede dataanalyseredskaber mellem hænderne, når de udfører deres job, og det vil gøre en kæmpe forskel for både virksomheder og samfundet som helhed. Vi tror på analysekraft til alle, siger Kenneth Ipsen.

    Yderligere information (på engelsk)

    https://www.sas.com/en_us/news/press-releases/2023/may/one-billion-investment-ai-industry-solutions.html

    About SAS® Viya®

    SAS Viya is an AI, analytic and data management platform that runs on a modern, scalable architecture. It is cloud-first software, designed to be delivered and updated continuously and bring the power of analytics to everyone, everywhere. SAS Viya integrates the art of decision making with the science of AI and advanced analytics, helping organizations to make better decisions, faster.

    About SAS

    SAS is the leader in analytics. Through innovative software and services, SAS empowers and inspires customers around the world to transform data into intelligence. SAS gives you THE POWER TO KNOW®.

    SAS and all other SAS Institute Inc. product or service names are registered trademarks or trademarks of SAS Institute Inc. in the USA and other countries. ® indicates USA registration. Other brand and product names are trademarks of their respective companies. Copyright © 2023 SAS Institute Inc. All rights reserved.

    Kontakt:

    Sr. Communications Manager, Northern Europe, SAS Institute Rikke Sternberg tlf.: +45 51 38 75 09 email: rikke.sternberg@sas.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sas-institute-investerer-1-mia-usd-i-udvikling-af-forretnings-ai?releaseId=13681409

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **