PRM / 9 ud af 10 virksomheder har gennemgået flere kriser de sidste to år

    Pressemeddelelse fra PwC

    De fleste virksomheder har modstandsdygtighed og krisehåndtering øverst på deres strategiske dagsorden. Således angiver 9 ud af 10 erhvervsledere, at modstandsdygtighed er en af deres vigtigste strategiske prioriteringer, men alligevel er det kun en tredjedel af virksomhederne, som har de rette elementer på plads, som fx et integreret krisehåndteringsprogram og styr på adgang til data eller en tilpasset agil organisation, til at kunne modstå forstyrrelser. Det viser PwC’s nye PwC’s nye Global Crisis and Resilience Survey med svar fra 1.812 globale erhvervsledere.

    At have en robust og modstandsdygtig virksomhed er en klar konkurrencefordel og er afgørende for at opnå succes med sin virksomhed. Ifølge analysen mangler mange dog at implementere et fuldt integreret krisehåndteringsprogram. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne prioriterer deres kriseberedskab netop for at undgå alvorlige forstyrrelser i deres drift,” fortæller Trine Vestengen Hopkins, partner i Risk Assurance og leder af PwC’s Trust and Transparency-afdeling, og uddyber yderligere:

    Virksomheder, der reagerer på forstyrrelser reaktivt, vil typisk opleve faldende konkurrenceevne, som kan resultere i tab af markedsandele. Det er derfor afgørende, at virksomheder forstår vigtigheden af at investere i et robust kriseberedskab og er proaktive for at forberede sig på potentielle forstyrrelser.”

    Ifølge Global Crisis and Resilience Survey har de fem største forstyrrelser for virksomheder været COVID-19, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, udfordringer i forsyningskæder, teknologiske problemer og cyberangreb.

    Flere og flere forstyrrelser
    PwC’s Global Crisis and Resilience Survey viser, at flere og flere virksomheder har været ramt af forstyrrelser de seneste år. I 2019 angav 69 % af erhvervslederne, at de havde været udsat for forstyrrelser inden for de seneste fem år, mens hele 96 % angiver det samme i 2023. Tre ud af fire angiver endda, at forstyrrelser har haft medium til høj indvirkning på deres drift.

    Det kan have stor betydning på virksomhedens drift at blive udsat for cyberangreb eller problemer med forsyningskæden, og derfor er det så vigtigt, at virksomhederne investerer i at forebygge sådanne hændelser. Analysen viser desuden, at kun hver anden virksomhed investerer strategisk i at mitigere kriser, og det er for lavt,” fortæller Trine Vestengen Hopkins.

    Virksomheder investerer primært i et kriseberedskab grundet strategi, frygt og regulering. 48 % af erhvervslederne peger på strategi, mens 37 % angiver frygt for konsekvenserne ved at blive ramt af en alvorlig krise som en motivation, og kun 14 % investerer på grund af regulering.

    Tidligere har kriser oftest omhandlet cyberangreb, men på grund af de seneste års begivenheder, som global pandemi og Ruslands invasion af Ukraine, er det nødvendigt at en virksomheds kriseberedskab bliver tænkt ind på tværs af virksomhedens processer og benyttet som et aktivt element i strategiske prioriteter,” afslutter Trine Vestengen Hopkins.

    Om Global Crisis and Resilience Survey
    Fra september til november i 2022 svarede 1.812 erhvervsledere fra forskellige erhvervssektorer i 42 lande på PwC’s Global Crisis and Resilience Survey 2023. Analysen belyser virksomheders krise- og resiliensdata. Respondenter: 41 % identificeret som C-Suite, mens 58 % ikke-C-Suite.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/9-ud-af-10-virksomheder-har-gennemgaet-flere-kriser-de-sidste-to-ar?releaseId=13681161

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **