PRM / Udenrigsministeren præsenterer regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    Arrangementet begynder klokken 12 i Festsalen ved Frue Plads.

    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

    “De udenrigspolitiske valg, vi træffer i dag, får stor betydning for den verden, de næste generationer skal vokse op i. Derfor ser jeg meget frem til at præsentere strategien foran unge studerende fra Københavns Universitet og tale med dem om, hvilke håb og bekymringer de har for verden omkring os.

    Ruslands frontalangreb på europæisk sikkerhed har lavet fundamentalt om på verden, som vi kendte den. Derfor er der brug for en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi.”

    Der forventes bredt fremmøde af studerende på Københavns Universitet, som vil stille spørgsmål til udenrigsministeren efter talen. Pressen er velkommen til at dække arrangementet. Der kræves tilmelding og gyldigt pressekort for at deltage.

    Tilmelding skal sendes til vicboy@um.dk senest tirsdag den 16. maj kl 10.

    Adressen er: Københavns Universitet, Hovedbygningen. Frue Plads 4, 1168 København K.

    For yderligere kontakt: Ledende presserådgiver for udenrigsministeren Victor Boysen // vicboy@um.dk // +45 20 18 95 93

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/udenrigsministeren-praesenterer-regeringens-nye-udenrigs–og-sikkerhedspolitiske-strategi?releaseId=13681027

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **