PRM / Martin Graae Jørgensen modtager Danske Forlags jubilæumslegat for sit arbejde med Turbines klassikerserie

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Martin blev ansat på Turbine i 2015 og har med sin dedikerede indsats, arbejdsomhed og omfattende viden på området formået at etablere en omfattende serie af nyoversatte klassikere, som har høstet stor anerkendelse, mange anmelderstjerner og generel opmærksomhed, siden seriens første bind udkom for fire år siden.

    “Siden Martins start hos Turbine har det været hans drøm at skabe en klassikerserie, og det har været en fornøjelse at se og følge hans arbejde og engagement i de nu mere end 21 udgivelser, som klassikerserien i dag indeholder. Navne som Vladimir Nabokov, Stefan Zweig, Sigrid Undset, Hjalmar Söderberg og mange flere er blevet gjort tilgængelige i nye oversættelser.

    Martin er en enormt dygtig og dedikeret redaktør med en faglighed og viden, der ligger over de flestes. Hans positive tilgang og venlige facon gør, at han lykkes med meget,” lød det i indstillingen til legatbestyrelsen.

    “Jeg er meget glad for, at jeg stadig lige præcis kan gå for at være yngre,” kommer det fra Martin, “men selvfølgelig endnu mere glad for, at et udvalg ved Danske Forlag synes, jeg er dygtig. Det betyder enormt meget for mig. At arbejde med bøger hver dag, sammen med forfattere, oversættere, redaktører, korrekturlæsere, boghandlere, festivalarrangører og alle de andre, der får litteraturen til at leve i Danmark hver dag, det gør mig ægte lykkelig.”

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/martin-graae-jorgensen-modtager-danske-forlags-jubilaeumslegat-for-sit-arbejde-med-turbines-klassikerserie?releaseId=13680903

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **