PRM / Vi kan ikke længere gøre ingenting, mens vi venter på flere pædagoger

    Pressemeddelelse fra Børns Vilkår

    Det er stærkt bekymrende, at så mange dagtilbud ikke er gode nok. Det halter blandt andet, når man ser på personalets sensitivitet overfor børnenes signaler og på relationer børn i mellem. Men det er fuldstændig grundlæggende, at børn mødes af omsorg og får hjælp til at knytte sig til andre børn. Det har stor betydning for deres udvikling og trivsel også senere i livet.

    “Den psykiske mistrivsel blandt børn og unge er et vores største samfundsproblemer, og det kræver handling fra børns spæde år, hvis vi skal have bremset den alvorlige udvikling. Hvis vi sætter tidligt ind, kan vi forebygge mistrivsel, inden problemerne vokser sig større. Men det kræver politisk vilje og handling for at kunne lykkes. Og der skal til at ske noget,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

    Vi kan ikke længere vente på indsatser, der skal få flere til at søge ind på pædagoguddannelsen, vi er nødt til at højne kvaliteten i dagtilbud her og nu. De kræver, at vi fokuserer på den pædagogiske kerneopgave med at sørge for omsorg og understøtte gode relationer. Og så er vi nødt til at opkvalificere de uuddannede, så de også har forudsætninger for at yde professionel omsorg og udføre det vigtige relationsarbejde.

    Børns Vilkår anbefaler:

    • Vi skal sætte fokus på kerneopgaven i det pædagogiske arbejde og opkvalificere målrettet, så alle voksne omkring børnene kan give omsorg og understøtte børns følelsesmæssige udvikling. Det er grundlaget for at børn kan lege og danne gode relationer med hinanden
    • Kommunerne skal prioritere midler til god ledelse og kompetenceudvikling for hele personalegruppen
    • Vi skal have bedre arbejdsvilkår for pædagoger og større fokus på fastholdelse
    • Vi skal have styrket pædagoguddannelsen blandt andet ved at kvalificere den praktiske undervisning og ved at styrke pædagogernes viden om udviklingspsykologi

    Kontakt:

    Pressetelefon tlf.: 20204459

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13680831&publisherId=2720852&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **