PRM / Aldrig har det været nemmere: Uno-X lynlader åbner ved populær dagligvarebutik i Veksø

    Pressemeddelelse fra Uno-X

    Uno-X åbner den nye lynlader på Kirkebakken 15, 3670 Veksø for at gøre oplevelsen af både ladning og indkøb så nem som mulig. Elbilister kan lade bilen op til en særpris på 2,50 kr./kWh resten af maj måned, hvorefter prisen efterfølgende vil være 4,00 kr./kWh.

    “Det skal være nemt at være elbilist”

    Det nye koncept har klare fordele og imødekommer behovet for at udnytte indkøbstiden optimalt. Jimmy Wichmann, der er distriktspartner hos Uno-X i Veksø, fortæller: “I dagens samfund er tid en særdeles værdifuld valuta, og således kan kunderne lynlade bilen, imens de klarer indkøbene. Det skal være nemt at være elbilist, og vi ser det som et naturligt skridt i den rigtige retning mod fremtidens mobilitet.”

    Nemt, hurtigt og billigt
    Jimmy Wichmann fortæller videre, at den nye Uno-X lynlader, som ligger op ad den populære REMA 1000, understøtter Uno-X’ DNA – “det skal være nemt, hurtigt og billigt.” Den nye lynlader på Kirkebakken 15 tilgodeser både lokale og pendlende elbilister, så man kan handle og lade på vej fra arbejde, eller når indkøbene skal klares i weekenden.

    “Den nye lynlader leverer som altid op til 300 kW til en særpris på 2,50 kr./kWh i maj måned, og hvis der er to biler tilkoblet samme lynopladning, vil den automatisk fordele strømmen til begge bilers maxeffekt, det er dét, vi kalder fair share. Kunderne kan naturligvis betale med præcis det betalingsmiddel, de foretrækker, ” uddyber Jimmy Wichmann. “Vi kan slet ikke vente med at byde varmt velkommen til alle elbilister, der har lyst til at kigge forbi vores nye Uno-X lynlader – og man er naturligvis velkommen, uanset om man blot kommer for opladning af bilen eller for at klare indkøb og opladning,” afslutter Jimmy Wichmann.

    For yderligere information, kontakt:

    • Jimmy Wichmann, Distriktspartner hos Uno-X Danmark A/S, tlf. 60546232. Vedhæftede billeder er til fri, redaktionel afbenyttelse.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aldrig-har-det-vaeret-nemmere-uno-x-lynlader-abner-ved-populaer-dagligvarebutik-i-vekso?releaseId=13680628

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **