Pressemeddelelse fra Københavns Professionshøjskole
Bliv hjemme! Sådan lød et af de mest centrale råd under corona-pandemien. Men hvad betyder det, hvis man er hjemløs?
Det er et af de spørgsmål, der har optaget forskerne bag et europæisk projekt, som har fulgt unge hjemløse mellem 19 og 29 år og deres livsomstændigheder i de tre europæiske storbyer Manchester, Nürnberg og København under Covid-19 pandemien. Udover at følge de unge, har forskerne også fulgt de sociale organisationer, der har støttet dem praktisk og socialt.
“Velfærdssystemerne i de tre lande er jo ikke ens, og det har givet os en interessant kontekst. En væsentlig forskel er, at det i Tyskland og England er NGO’er, socialarbejderne hører under, mens de i Danmark er kommunalt ansatte. Der kan godt være en fordom om, at de kommunalt ansatte ikke går lige så langt for at hjælpe de udsatte borgere, som NGO’er gør – men den fik vi hurtigt aflivet,” fortæller Kristian Fahnøe, der er lektor på Socialrådgiveruddannelsen og forsker i udsathed og hjemløshed på Københavns Professionshøjskole.
Han sammen med sin kollega Mette Kronbæk, der er lektor og forsker i udsathed og rusmidler, udgjort det danske forskerteam i projektet.
De fremhæver begge, at de danske socialarbejdere i den kommunale indsats har en høj grad af tillid til, at systemet rundt om de hjemløse unge kan gøre en forskel. En tillid som ikke går igen på samme måde i de andre lande.
“Hvor de engelske socialarbejdere i projektet primært ser sig selv som et tilbud, der kan virke som et helle fra det hårde liv, de unge ellers lever, ser de danske socialarbejdere faktisk velfærdssystemet som noget, der kan hjælpe. De har en helt anden tankegang omkring deres arbejde og rolle som offentligt ansatte end medarbejderne i de tyske og engelske organisationer. Mens de engelske og tyske socialarbejdere bidrog med det, de skulle, så gik de danske socialarbejdere også længere, end man kunne forvente af dem. De ser ikke sig selv som et fragment af et tilbud, men som selve tilbuddet,” fortæller Mette Kronbæk.
Et eksempel er en socialarbejder, der – i stedet for at aflyse møderne – gik 20 kilometer hver dag i en mennesketom by under nedlukningerne af samfundet for at være sammen med de unge hjemløse.
“De gik rundt i gaderne, fordi hun ikke kunne bære at aflyse. Alt, selv toiletterne var lukket, så de gik alene rundt i den tomme by, men det var ikke desto mindre noget mange af de danske socialarbejdere gjorde,” fortæller Mette Kronbæk.
Tro på indsats virker
Eksemplet er bare et ud af mange på, hvordan de danske socialarbejdere som udgangspunkt bestræbte sig på at efterleve de restriktioner, der var lagt ud – men ikke satte regler før mennesker.
“Socialarbejderne kunne godt strække sig og fx give et kram til en ung, der var ked af det, hvis de skønnede, der var brug for det,” fortæller Kristian Fahnøe.
Og netop det at hjælpen bliver strakt lidt ekstra går igen også i anden forskning som noget, der har en stor en stor betydning for de udsatte borgere.
“Når vi som forskere taler med udsatte borgere, er det tydeligt, at det bliver værdsat, når de professionelle gør noget ud over det, der bliver forventet i deres rolle, og viser sig som en person, der oprigtigt kærer sig om borgerne. Det giver en følelse af, at man bliver hjulpet,” fortæller Kristian Fahnøe.
Og dynamikken virker også den anden vej rundt, pointerer Mette Kronbæk.
“Vi ved fra anden forskning, at det er vigtigt, at socialarbejdere, faktisk har en tro på, at de kan hjælpe. Det at man selv tror på, at den indsats, man er med i, har betydning, er en af de allermest afgørende faktorer for at kunne sætte en forandring i gang,” fortæller hun.
Problemknusere
En anden konklusion fra projektet er, at Covid-19 pandemien og nedlukningerne ramte de unge hjemløse på ret forskellig vis.
“Det giver et meget godt billede af, hvordan hjemløshed dækker over mange forskellige livsbetingelser. Hvor nogle har husly, bor andre på gaden eller et herberg og har måske også et stofproblem,” forklare Kristian Fahnøe
Hos nogle af de unge hjemløse som i forvejen levede et meget kaotisk liv på gaden, voksede uroen i forbindelse med pandemien og nedlukningen sig ikke så stor.
“Det var et problem oveni andre problemer, som lagde sig til listen af problemer, de var vant til at håndtere selv. De fik sværere ved at skaffe penge, men det er et problem, de er vant til at løse,” fortæller Kristian Fahnøe.
Paradoksalt nok fik pandemien også nogle af de unge hjemløs til at føle sig tættere på resten af samfundet eller mere lige, fordi alle andre også var udsatte i en form for ensomhed og isolation, fortæller Mette Kronbæk:
“De unges fortællinger er meget en fortælling om at være udenfor samfundet – og stadig være udenfor under pandemien. Der var ikke en stor forandring i forhold til før og under corona. Hvis de levede et liv, hvor de bare skulle skaffe stoffer, så var det bare blevet mere besværligt. Men alle de tilbud, som var lukket ned, og de sociale fællesskaber, andre er en del af, var alligevel ikke noget, der var tilgængeligt for dem”.
Dødelighed vs trivsel
En af de diskussioner, der hurtigt kom til at fylde i kølvandet på nedlukningerne i 2020 og 2021 var, hvordan hensynet til smitterisiko og dødelighed skulle balanceres i forhold til hensynet til social trivsel og livskvalitet.
Ud af de seks unge hjemløse, som forskerne har fulgt i Danmark, ville to gerne i gang med noget. Den ene lykkedes med at tage en online HF, mens den anden måtte opgive.
“De sidste sad på et voksenherberg og tog stoffer. Og det er lang tid at bruge to år af sit ungdomsliv, hvor man helst skal være i gang med noget og på vej et sted hen, på det. De fortæller selv om, at de var glade for ikke at skulle igennem interventioner og sociale indsatser – men hvis man ser det udefra med fx forskerbriller på, så var det problematisk, at livet på den måde var på pause,” siger Mette Kronbæk
Kristian Fahnøe peger også på prioriteringen mellem dødelighed og social trivsel, som noget, der har fyldt i det sociale arbejde.
“Samfundsmæssigt var vi måske for optaget med at måle i dødelighed og smitte frem for at se på, hvordan folk trives. Jeg ved ikke, hvordan man skal prioritere i det, men det er i hvert fald godt med en opmærksomhed, og den har de professionelle ret tidligt haft,” siger han og peger også på, at de mange nye retningslinjer, som løbende kom i nedlukningsperioderne, har givet lidt tøven i forhold til, hvad man måtte og ikke måtte.
“Men så har socialarbejderne alligevel ageret og fundet en vej i det. Og der er også en læring fra håndteringen af pandemien, vi kan tage med os. Fx hele det at møde borgerne andre steder end i de vanlige institutioner, så de ikke skal blive stressede over at møde op på et kommunekontor,” siger Kristian Fahnøe og pointerer, at det gør noget ved positionerne og rollerne, når socialt arbejde bliver flyttet ud af institutionerne.
“På et offentligt kontor er man i den professionelles rammer, og kontoret emmer af deres autoritet. Der kan godt være et potentiale i at udvide tankerne om at bryde institutionerne ned og lave sagsbehandling på en bænk i park for at møde borgerne, hvor de er,” siger han.
Fakta:
Projektet er finansriet er af Volkswagen Stiftung som en del af undersøgelsen ‘Corona Crisis and Beyond – Perspectives for Science, Scholarship and Society’
I undersøgelsen har et forskerteam i årene 2020 og 2021 lavet:
- casestudier af, hvordan tre sociale organisationer, der arbejder med hjemløse i tre forskellige lande, håndterede Covid-19 Pandemien.
- casestudier af 18 unge, der oplevede hjemløshed under Covid-19 Pandemien
- analyseret hvordan de restriktioner og tiltag, der blev igangsat i de forskellige lande i forbindelse med Covid-19, havde betydning for organisationerne og de unge hjemløse
De deltagende organisationer er Hjemløseenheden i København, The Men’s Room i Manchester og Don Bosco Jugendwerk i Nürnberg.
Forskerteamet betød af et tværvidenskabeligt team fra Technische Hochschule Nürnberg Georg Simon Ohm, University of Central Lancashire og Københavns Professionshøjskole.
Læs rapporten
Kontakt:
Kristian Relsted Fahnøe, lektor ved socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 51632728, mail: krfa@kp.dk
Mette Kronbæk, lektor ved socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 24296354, mail: mekr@kp.dk
Maj Juni, journalist og kommunikationskonsulent, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 41898145, mail; maju@kp.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
