Pressemeddelelse fra Bioinnovation Institute
I løbet af de seneste år har ‘deep tech’ og kvanteteknologi fået øget opmærksomhed fra statslige organisationer, universiteter og investorer grundet teknologiernes potentiale i forhold til at tackle en række væsentlige samfundsudfordringer.
Dermed er forhåbningen, at den nye accelerator kommer til at spille en nøglerolle i forhold til at udnytte innovationspotentialet inden for området til gavn for blandt andet life science-industrien og forsvarsindustrien.
Danmark har i forvejen et stærkt forskningsmiljø og innovationsmiljø inden for kvantevidenskab, hvilket yderligere er blevet styrket i form af det nye NATO Center for Kvanteteknologi på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, og dermed er der solide forudsætninger for at kommercialisere forskning inden for kvanteteknologi og kvantevidenskab.
Troels Lund Poulsen, fungerende forsvarsminister:
“Det er regeringens ambition, at Danmark fortsat er på forkant med udviklingen af kvanteteknologi. Vores evne til at innovere er en central del af at opfylde denne ambition. Kvanteteknologi og kvantevidenskab har stor strategisk betydning for Danmark og det kræver et tæt samarbejde mellem regeringen, universiteterne og private aktører at forløse potentialet på dette område. Vi er derfor meget glade for, at BII og en række danske universiteter har indgået et samarbejde med os om at bidrage til DIANA og dermed spille en afgørende rolle i, at DIANA’s programmer bliver en succes.”
Jens Nielsen, administrerende direktør, BioInnovation Institute:
Vi er stolte over at være blevet udpeget af den danske regering til at drive den nye accelerator for ny og lovende kvanteteknologi i samarbejde med en række stærke aktører i det videnskabelige økosystem. Dette initiativ er et stort skridt fremad i forhold til yderligere at udnytte det kommercielle potentiale, som kvantevidenskaben rummer. BII har opbygget en stærk platform til at bringe banebrydende forskning og innovative ideer på markedet.”
Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør, Novo Nordisk Fonden:
Jeg er begejstret over, at BioInnovation Institute har påtaget sig driften af den nye ‘Deep Tech Lab – Quantum’-accelerator, da det er et vidnesbyrd om den succes BII har haft med at drive accelerationsprogrammer inden for life science. Et udvidet fokus på nye relaterede områder viser tydeligt BII’s forpligtelse til kontinuerlig innovation og vækst og ved at styrke innovationsøkosystemet inden for kvanteteknologi kan Danmark drive udviklingen af banebrydende løsninger på området til gavn for mennesker og samfund.”
Jan Westenkær Thomsen, institutleder på Niels Bohr Institute, hvor DIANA Centeret er forankret med bidrag fra DTU, AU og Danmarks Nationale metrologiinstitut:
“Danmark har en international anerkendt styrkeposition inden for kvanteteknologi, og det danske økosystem er et af de hurtigst voksende. Med DIANA Quantum-centeret i Danmark har vi en enestående mulighed for at udbygge vores økosystem yderligere og tiltrække investeringer i dansk højteknologi, tiltrække virksomheder og talenter samt styrke den danske forskningsprofil inden for kvanteteknologi.”
Kontakt:
Communications Specialist Anders Mønsted email: amo@bii.dk
Communication Manager Casper Linnemann tlf.: 41727994 email: cli@bii.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **