PRM / Anders Tække er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Aarhus

    Pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse

    Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en ny rådgiver i afdelingen i Aarhus. Det er 44-årige Anders Tække, der har arbejdet med privatkunder og boligrådgivning i den finansielle sektor siden 2004, hvor han afsluttede sin uddannelse som finansøkonom.

    Han er opvokset i Kjellerup i Midtjylland, men har boet i Aarhus siden 2000 og har en stærk tilknytning til byen. I sommermånederne er det dog ikke lejligheden i Heibergsgade, men kolonihaven ved Brabrandsøen, der tjener som den foretrukne bolig for Anders Tække, som kommer til at få sin daglige gang i Dokk1 i Aarhus, hvor Middelfart Sparekasse holder til.

    – Det bedste ved jobbet som rådgiver er den store afveksling i hverdagen. Jeg kan godt lide, at dagene ikke ligner hinanden, men byder på både en god blanding af kundemøder, dialog og administrativt arbejde. Jeg har valgt Middelfart Sparekasse, fordi sparekassen har et godt ry i branchen, og det tiltaler mig, at der er en høj grad af frihed under ansvar. Medarbejdertilfredsheden er høj – og det er tydeligvis noget, man prioriterer højt. Og så glæder jeg mig da også til at arbejde i de spændende lokaler i Dokk1, siger Anders Tække.

    Fritiden bruger han i selskab med familie og venner – gerne i kolonihaven, som også kræver sin del af familiens tid. Skal pulsen op, foregår det alt efter vind og vejr enten i løb, på cykel eller til fitness.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/anders-taekke-er-ny-radgiver-i-middelfart-sparekasse-i-aarhus?releaseId=13680124

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **