PRM / If: Stærkt kvartal trods høje skadesomkostninger

    Pressemeddelelse fra If Skadeforsikring

    If præsenterer endnu et stærkt kvartal. Det er dog svært at lave en direkte sammenligning med Q1 2022. I slutningen af februar 2022 indledte Rusland sin krig mod Ukraine, hvilket hurtigt førte til alvorlige konsekvenser for verdenshandelen og de finansielle markeder.

    – Korrigeret for det finansielle resultat ser vi en stabil og god udvikling. Resultatet af forsikringsservicen stiger med 17 procent, og samtidig er fornyelsesgraden høj. Vores vækst er stabil, siger Ifs koncernchef Morten Thorsrud.

    If har i en årrække gradvist forbedret flere centrale områder. Den udvikling fortsætter. Resultatet styrkes, combined ratio forbedres til 82,4 og bruttopræmieindtægterne stiger med 6,1 procent.

    Ifs resultat for første kvartal er derfor godt, til trods for, at erstatningsudbetalingerne er højere end nogensinde før. If har for første gang passeret 100 millioner svenske kroner om dagen i erstatnings-udbetaling.

    Det høje niveau af erstatningsudbetalinger påvirker resultatet negativt, ligesom et svagt nybilsalg, særligt i Sverige, og flere vinterskader end normalt gør det. Antallet af storskader er lavere end forventet, hvilket påvirker resultatet positivt.

    Ifs størrelse og stabilitet er en fordel i usikre tider præget af økonomisk volatilitet og en række usædvanlige faktorer, der påvirker husholdningernes og virksomhedernes økonomi: Krigen, inflationen og de høje renter.

    – Vi har brug for at justere priserne på grund af inflationen samtidig med, at den generelle økonomiske situation gør kunderne mere prisbevidste. Det er udfordrende at navigere i. Vores langsigtede strategi er stabil prissætning. Det holder vi fast i, også i turbulente tider. Vi kan se, at det er en succesfuld strategi, og Ifs evne til at holde på kunderne er fortsat høj, siger Morten Thorsrud.

    If er i 2023 begyndt at rapportere efter de nye rapporteringsstandarder IFRS 17 og IFRS 9. Første kvartal sidste år er tilpasset IFRS 17, men ikke til IFRS 9.

    Ifs nordiske resultater for første kvartal 2023

    • Combined ratio for Q1 er 82,4 (83,9 i Q1 2022
    • Resultat af forsikringsservices: 2 428 MSEK (2 062)
    • Bruttopræmieindtægter i kvartalet var: 22 033 MSEK (20 164)
    • If har en samlet præmievækst på 6,1 procent, sammenlignet med første kvartal 2022
    • Netto finansielt resultat: 1 400 MSEK (3 143)

    Det danske resultat
    I Danmark er udviklingen i bruttopræmien negativ (-5,3 procent), og påvirkes af, at et lille antal af store policer ikke blev fornyet. Resultatet for kvartalet er positivt, og combined ratio ender på 84,8.

    If rapporterer i 2023 resultater efter de nye rapporteringsstandarder IFRS 17 og IFRS 9. Af hensyn til sammenligneligheden er resultaterne fra første kvartal 2022 genberegnet efter den nye standard.

    • Bruttopræmie i første kvartal: 2 401 MSEK (2 333 i 1. kvartal 2022)
    • Resultat af forsikringsservices: 210 (-163)
    • Combined ratio: 84,8 (113,1)

    Kontakt:

    Kommunikationschef Birgitte Ringbæk tlf.: +45 3687 4912 email: birgitte.ringbaek@if.dk

    Koncernchef Morten Thorsrud kan kontaktes via kommunikationschef, Birgitte Ringbæk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/if-staerkt-kvartal-trods-hoje-skadesomkostninger?releaseId=13680105

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **